104 / 158
og det stærkt befæstede Kobbertag ei endnu aabnet, brød Ilden
med eet op fra Mezzaninen giennem Gulvet og fyldte i samme
Øjeblik saaledes det heele Rum med Røg og Ild, at enhver i
styrtende Fart maatte redde sig. Oberst Meehlenborg var just
i dette Øyeblik kommen derop med en Deel Officierer og Mand
skab, som endnu var paa Trappen, men da han saae Faren, til
skyndte han General Adjudanten a f Søeetaten Hr. Lindholm,
som anførde og paadrev Arbeidet, at redde sig og Folkene, men
der blev neppe Tid til at tilraabe den arbeidende Mængde:
„redder Eder, redder Eder” , førend Gulvet sank ned i Luerne;
uden at vide hvorledes bleve de mellem Skaren boltrede ned.
Blandt dem, som nedstyrtede i Trængslen, var Commandanten,
ligesaa og Hofmareschallen H .E . Geheimeraad Grev Ahlefeldt.
Han tabte derved sit Uhr og sin Kaarde, hvorved forefaldt den
characteristiske Synderlighed, at en Soldat eller en anden a f de
tilligemed ham nedstyrtede, som fandt begge Deele, midt i
denne Dødsforvirring havde koldt Blod og Opmærksomhed nok
til at tage dem begge op og flye Greven dem tilbage. Faae Øje
blikke derpaa saaes allerede tykke Røgskyer, ja endog Luer
glimte i det modsatte Hiørne a f Slotsgaarden ud giennem Taget.
Det var her og nu, at mange og vel de fleste a f de ved Chri-
stiansborgs Brand omkomne fandt deres Død. De, som da vare
paa Loftet og ikke vare Udgangen nær, bleve deels qvalte af
Røg, inden de komme derhen, deels kunde de ikke finde Vei i
den sammenpressede Røgs græsselige Mørke. Det var formo
dentlig nu, at Bygnings-Skriver Frands Norup, som med en
Kobbersmedsvend og Dræng var gaaen derop, er bleven Offer
for sin Troskab i sin Pligt. Hverken han eller Drængen saaes
nogensinde meere levende. Meget længe siden efter fandt man
Kiendetegn a f hans Levninger henne ved Dronningens Trappe.
[
i o o
]
SEKS Ø J E N V I DN E R