110 / 158
igiennem Luen, kastede sig eller blev af Luen trykket ud gien
nem Mezzanin-Vindvet og styrtede brændende ned i Slots-
gaarden, hvor hans Hoved knustes og han var død paa Stedet.
Klæderne vare ham allerede for den største Deel gandske af
brændte. Hans Ansigt og Krop var forstegte, endog Støvlerne
paa hans Fødder vare giennembrændte og Kiøddet paa Fød
derne begyndt at fortæres af Ilden. En Bryggerkarl blev ogsaa
der angreben a f Ilden, saa han ikke kunde komme bort, men
sank brændende ned i Luerne.
Den heele Mezzanin-Etage havde vel hidtil i henved To T i
mer, siden Branden begyndte, været giennemstrømmet af Røg,
men dog ei anderledes, end at den ommeldte Tryghed i de an
dre Sider a f Slottet, nemlig i Bygningerne mod Slotspladsen og
mod Slotskirken, nogenledes var vedbleven. Førend nu var man
ikke synderligen betænkt paa nogen Fare, i det mindste ikke
som nær overhængende. Ingen var endnu flygtet derfra, ingen
eller saa godt som ingen Sager derfra bragte i Tryghed. Men nu
omtrent Kl. et Quarteer over Fem eller Halvsex blev paa een-
gang den lange Kiæde af Gange saaledes bespændt med Røg og
forbrændt qvælende Luft, at det blev saa godt som umueligt at
komme giennem dem; især strømmede Røgen saaledes til Ud
gangen til den almindeligste Trappe, den i Slotspladsbygningen,
ad hvilken man gik til Høieste-Ret, at samme blev fuldkommen
tilspærret. Der nedvældede nemlig fra Loftet, der opfoer fra
Gangen forbi Prindsesse Sophie Fredericas Værelser, der frem-
rullede fra Gangen i den søndre Sidebygning i Mezzaninen
selv, nede derfra hvor Branden var, saadanne Dynger a f har
piksfuld Røg, som ingen anden Udvei havde til Communica-
tion med den ydre Luft, at det overgaaer al Forestilling. Samt
lige de Mennesker, som her befandt sig, vare saaledes i et Øje
SEKS Ø JENV I DNER
[
106
]