116 / 158
nant Smith, allerede afmattede og nær ved at segne, oplives ved
Haabet endnu at kunne redde andre. Han griber den a f de
andre ubemærkede Lygte, som hang i Enden a f Gangen, ei end
nu slukket, da Vindvet havde der lidt fortyndet den qvælende
Luft; Damerne gribe hans Arme; ved Lygtens Hielp finder han
Tværgangen, bierger dem frelste ud og ned a f Trappen, og da
de ere i Tryghed, forlader han dem uden at spørge om deres
Navn eller lade dem vide hans, hvilket de kun adskillige Dage
efter hændelsesviis bragte i Erfaring. Da han kom ned, fandt
han til sin store Glæde dem, som han egentlig søgte, reddede ad
en anden Nedgang, at være samlede med den a f Systrene, han
alt havde frelst.
Det har været omtrendt paa samme Tid, som da de ommeldte
Hofdamer først saae sig i Dødsangsten, at Hr. Rønne, som er
roesværdigen bekiendt for sine Skrivter til Børns Dannelse, og
som er Lærer for Hs. Kongl. Høiheds Arveprindsens Børn,
kom herop for at yde nogle Bekiendte sin Hielp til at indpakke
og redde. Han havde allerede nede i Prinds Christians bræn
dende Værelser været behielpelig med at bringe hvad der var,
som det troedes, i Sikkerhed. Han var allerede udmattet deraf
og af Røg, Qyalm og Heede, da han kaldtes herop og ikke vilde
spare sine sidste Kræfter. Det kostede allerede Møye at komme
op ad Trappen til Mezzaninen, men Værelset, hvorhen han gik,
var nær overfor Dørren til Trappen, og det gik endnu an. Han
stod der et Øjeblik, da han kaldtes fra det Arbeid kun at redde
Sager til det langt vigtigere at redde Menneskeliv, nemlig tre
ham kiære Børn, en Ti-aar gammel Søn a f afg. Kammerherre
Haxthausen, en Datter og en Søn a f Kongens Laquai Ipsen,
hvilke tillige med deres Morbroder, et ungt Menneske fra Helsing-
øer ved Navn Balle, befandt sig i et Værelse ikke langt derfra. Med
SEKS Ø JENV I DNER
[
1 1 2
]