115 / 158
CHRI STEN HENR I K S EN PRAM
som førde hen til Trappen, og færdig at qvæles af Røg kan man
ikke længe holde ud at søge om den eller engang tør vove sig
derhen ad. For at aande lidt meere indaan[d]bar Luft, iiler man
hen til det Vindve, der var i Enden a f Mezzaningangen (der
var kun To, et i hver Ende), man finder der Aandedrætten lidet
lettere, kun lidet, thi den udstrømmende Røg tillod ikke den ud
vendige bedre Luft at trænge synderlig ind. Man vil forsøge at
oplede Tvergangen til Sidefløyen og Trappen, men kan ikke.
Her er intet Middel. Man raadslaaer om at stige ud ad Vindvet
og springe ned paa Taget af Corridoren, som vender ud mod
Slotskirken, men deels var det virkelig mere end 10 Alen derned,
deels hindrede Røgen at maale Dybet med Øynene, og man
tænkte kun paa, at man befandt sig her i øverste Stokværk næst
ved Slotstaget. Lieutenant Smith a f Søeetaten havde allerede i
denne selvsamme Tummel og Qvalme bragt en Datter af en
ham beslægtet Frue Møller, som hørde til Hendes Kgl. H.
Kronprindsesse Luisa Augustas Hofstat, fra sine Værelser i
samme Stokværk i Sidefløyen, hvor Røgen og Dødsfaren var
ligesom i den anden Gang, ned i Sikkerhed i Gaarden, men
Frue Møller selv med to andre af hendes Døttre vare i Tumme
len og Mørket skillede fra ham. Allerede saaledes angreben a f
Røgen, Dampen og den sammenpressede giftige Luft, at han
havde opkastet meget Blod, haster han tilbage op i denne For
færdelsens Egn for at søge og redde sine tabte Beslægtede; han
fandt dem ikke, traf en anden ubekiendt hendaanet, som han
bragte ned til bedre Luft og fik igien til Live, og nu giør han et
tredie Forsøg. I det fuldkomne Mørke, ubekiendt med Gangen,
forvildes han og kommer i Nærheden hen, hvor Frøknerne Liit-
tichau og Løwenstierne med Kammerjunker v. Qualen staae i
Beraad om at vove det farlige Spring ud a f Vindvet. Lieute-
[ m ]