122 / 158
heedt og røgfuldt. Man maatte afstaae derfra. Imidlertid fandt
man en meget smal Løntrappe ved Dronningens Værelser. Hr.
Lieutenanten, Hr. Auditeuren og et Par Matroser gik op ad
den, den var saa bespændt med Røg, at det var umueligt at
komme længer eller fra Trappens Ende ind i Gangen; efter at
have raabt for at lade de ovenfor indsluttede vide, at der var
Mennesker, der vilde redde dem, men intet Svar faaet, maatte
man ned igien for at hente frisk Luft, men besluttede strax at
fornye Forsøget. Lys fandt man i de forladte Værelser neden
under og bragte dem med. Man kom nu op i Gangen og fandt
der to Piger, som forvildede og bedøvede ingen Vei kunde finde.
Dem bragte man ned; nedkomne savnede de deres Frue eller
Herskab, gav Anviisning paa, hvor hun var; man gik tredie
Gang op, hvor stor Faren end var for selv at blive qvalt, man
fandt hende, sig selv ey længer bevidst, og bragte ogsaa hende
ned. Men nu fandt man sig og paa det yderste besværet a f Røg
og Mangel paa indaan[d]bar Luft. Der strømmede Vand ud af
Mund, Næse og Øj’ne. Imidlertid havde man grundet Formod
ning om, at der var fleere Mennesker tilbage, som maaskee
kunde reddes. Man bandt Tørklæder for Næse, Mund og Øren
og gik igien op. Auditeur Stabel havde et Par a f Holmens Folk
med sig og kom op i Mezzanin Gangen; den var fuld a f Røg,
men dog mindre bespændt end Trappen. De søgte overalt,
stødte paa et Menneske, en Mandsperson, liggende i Gangen
uden Livstegn, oversodet og blodig. De bragte ham med sig
ned, fik ham vækket til Live og skaffet Hielp, og da Auditeuren
ikke fandt Tegn til flere levende Mennisker efter at have søgt
saa meget han kunde, fundet mange Værelser aabne og for
ladte, ladet slaae Dørene ind paa adskillige andre, hvor heller
ingen fandtes, gik han ned for at lægge virksom Haand med paa
SEKS Ø JENV I DNER
[
118
]