123 / 158
CHRI STEN HENR I K S EN PRAM
Rednings Arbeidet nede, saa meget meere som han ikke længer
kunde udholde Røgen og Qvalmen deroppe.
Lieutenant Meyer, a f hvis Folk de vare, som fulgte Auditeur
Stabel deroppe og som deels med ham, deels paa andre Kanter
trodsede hver Hindring for at redde saa mange Mennesker som
mueligt, fik med sine brave og ædle Følgesvende ialt nedbragt
fra Mezzaninen Ni eller T i meere eller mindre bedøvede, alle
sig selv lidet eller intet bevidste. Nogle af dem kom til sig selv,
saasnart de kom ned i den bedre Luft i Etagen nedenunder,
andre ikke endda i Stand til at hielpe sig selv bleve med Touge
firede ned og derpaa af de nedenstaaende bragte i Saarlægens
Hænder, aareladte og frelste. Hverken han, Auditeur Stabel
eller Tømmermændene underrettede sig om, hvo det var, de
reddede, det var dem nok, at det var Mennesker. De forlode
ikke endeligen Undersøgelsen i Mezzaninen, hvor farligt det
end var, deels for Røgen, deels og da de af den og Luernes til
tagende Lysning hvert Øyeblik kunde formode, at det bræn
dende Loft snart maatte falde ned og knuse alt, førend de havde
intet Haab meere til der at redde Mennesker, men Sager, Ef-
fecter, gave de sig ei Tid til at redde ned fra Mezzaninen. Der
med færdige foreenede Hr. Lieutenanten og hans Folk sig med
dem, som endnu i de nedre Stokværk vare sysselsatte med at
redde de Kongelige Herskabers Kostbarheder og Sager.
Allerede nyelig efter at Branden var begyndt, var Confe-
renceraad Christian Colbiørnsen tilstede, hvor den viiste sig.
Han havde bespeidet den baade i Mezzaninen og paa Loftet,
saae der betids dens ustandselige, skrækkelige Udbredelse og
advarede, da han kom derfra, de endnu for det meste alt for
trygge Beboere a f det øverste Stokværk. Han gik igien hen, hvor
Branden var. Det var i det Øyeblik Gulvet brast og sank i Lu-
[
1 1 9
]