127 / 158
CHRI STEN HENR I KS EN PRAM
Allerede oven er Skuespiller Knudsen nævnet. Han havde
tidlig været tilstede i Prinds Christians og Prindsesse Sophia
Fredericas Værelser, hiulpet med at bringe den unge Prind-
sesses Sager, som det endda forhaabedes, i Tryghed længer
borte fra Ilden, havde gaaet Brandmajoren til Haande i at for
kynde hans Anordninger, været i Prindsens antændte Gemak,
da Ilden fra Loftet giorde det umueligt at blive der længer, da
han endog i det Øyeblik, Luen der skiød ned fra Loftet, afmæg
tig blev en kort Tid liggende nedkastet i det Vand, som en halv
Alen høyt og meere flød over Gulvet, havde siden hiulpet til at
redde, hvad der kunde bringes i Tryghed af Prindsessens og
Arveprindsens Kostbarheder, havde underrettet dette Konge
lige Par om Farens Yderlighed og i det mindste derved og for-
saavidt bidraget til deres Frelse. Allerede ved alt dette meget
udmattet og forqvalt fordrede Tumlen, og den døve (?) Lyd af
Døendes Stønnen ham til endnu en yderligere Anstrængelse.
Han iilede op i Mezzaninen for at forsøge at redde nogle af
dens Beboere. Ved hvert Skridt snublede man der over hen-
daanede Mennesker. Den første han fandt, som han fik slæbet
ned med sig først til bedre Luft paa Trappen, siden ved andre
tilløbendes Hielp baaret ned i Vagtstuen i Porten, var en Brand
karl ved Navn Peder Wang. Der sporedes kun svage Tegn til
Liv for ham. Han besørgede ham aareladt og bragt til Live og
iilede imidlertid igien op i Mezzaninen, hvor det lykkedes ham
at redde ligesom den første endnu Tre andre, blandt hvilke
endnu en Brandkarl ved Navn Christian Smith. De bragtes alle
til Live. Dette Arbeid varede, indtil han udmattet ikke var i
Stand til meere at vove disse Forsøg, og de formedelst Brandens
overhaandtagende Magt bleve forgiæves. Da først erindrede
han sig sit eget Hiem, der saa meget meere ogsaa var i Fare som
[
121
]