130 / 158
igiennem en Vindvesrude, som han slog ud, hvor ingen fandtes
aaben, og for Resten ved ej at drage Aande uden giennem et
Tørklæde, som han holdt for Munden, kunde vinde ind i Mez
zaninen. Dog kom han, ej uden følelig Fare for at qvæles, op
giennem den lange Gang til op imod Hiørnet ved Cancelliet.
Der fandt han og fik slæbet ud med sig tre Mennesker, Kammer
tiener Løw hos Arveprindsen, et ungt Fruentimmer a f hans
Familie og Kammerjunker Engel Biilows Tiener, af hvilke in
gen havde Kræfter til uden Hielp at komme ned igiennem den
skrækkelige Gangs dræbende Luft. De to sidste bragte han
først ned, kom tilbage og hentede Kammertiener Løw. Da han,
idet han kom ud med ham, snublede i Gangen over Tre eller
Fire, som laae besvimede paa Gulvet, men som han ikke kunde
give sig Tid eller havde Kræfter til at tage med, vilde han endnu
tredie Gang ind at hente disse, men Indgangen var da bleven
besat med Vagt, som skulde forebygge, at ingen nu ved at drive
Hielpsomheden videre end Kræfterne kunde udholde, uden
Nytte skulde forøge deres Antal, som her bleve opoffrede. Han
fandt det og, efter hvad han selv nylig havde erfaret, umueligt
at vove noget videre uden derfor selv at blive Offer, saa meget
meere, som Taget over det sydøstlige Hiørne styrtede ned og
Trætrappen troedes allerede da at brænde. Denne brave Mands
Navn forekommer siden med for[t] sat Hæder.
En Syster a f Sognepræsten til Helliggeistes Kirke, Hr. Pro
fessor Hansen, var Kammerjomfrue paa Slottet, havde sit Væ
relse i den øverste Mezzanin og havde der længe ligget syg. Da
Farligheden a f denne Slottets Brand var bleven bekiendt, vilde
Hans Høiærværdighed derop, deels for i Almindelighed at være
til Hielp, deels og især for at sørge for denne hans syge Systers
Redning. Allerede forud var hans Søn Student Hr. C. G. Han
SEKS Ø JENV IDNER
[ 124]