132 / 158
Convulsioner i Gangens skrækkelige Røg, Qvalme og Heede.
Selv nu nær ved at qvæles fandt han igien sin Ven Studenten
Hr. Steenstrup og reddede sig med ham ned til Vindvet ved
Enden af Gangen ovenover Taget a f Corridoren mod Slots
kirken. Da man ei meere havde Haab om at finde Aabningen
til Gangen i Sidebygningen eller, om man fandt den, for Røg at
vinde giennem den til Dronningens Trappe, saa raadede Hr.
Steenstrup ham at følge sig og springe ud af Vindvet ned paa
Corridortaget. Hr. Steenstrup sprang ud og kom lykkelig ned.
Hr. Hansen torde saa meget mindre følge ham, som han der
med blev udelukket fra at kunne opsøge sin Fader. Dette skeede
formodentlig nys førend Hofdamen Frøken Liittichau og Lø
venstierne havde her været i lige Nød. Hr. Hansen gik tilbage i
det skrækkelige Mulm for at søge Gangen og Trappen. Det
lykkedes ikke. Han blev bedøvet, syg og sank hen uden Bevidst
hed. En, som fandt ham, slæbede ham ned, bragte ham derved
til Live og forlod ham. Opvaagnet erindrede han igien sin Fa
der, som han forlod deroppe og som efter hans Meening endnu
var der. Uden Lys eller Lygte havde han erfaret, det hialp ikke
at søge efter ham. Han anmodede derom adskillige, bød dem
sit Uhr for en Lygte, men kunde ingen faae. En ham ubekiendt
Officier skaffede ham dog imidlertid en. Med den gik han atter
op, men Røgen og Luften deroppe var i dette Øyeblik bleven
saa aldeles forskrækkelig, at alt videre Forsøg paa der at finde
den tabte Fader i Live syntes ham spildt. Beængstet gik han nu
ned igien og blev da Vidne til Hr. Rønnes ulykkelige Forsøg
paa at hidse sig ned. I første Øyeblik troede han, det var hans
Fader, giorde sig Umag for at komme efter, om det ikke var
saa, men opdagede det ikke tilfulde. Med knuset Hierte gik
han omsider længe derefter hiem. Faderen med hans Syster vare
SEKS Ø JENV I DNER
[
126
]