129 / 158
CHRI STEN HENR I K SEN PRAM
Hielpsomhed der blev til Deel. Beskiæftiget i den qvælende Røg
med hans Sager fandt han i Gangen en døende Pige, som han
fik reddet fra det at blive liggende. Han nævner en Soldat af
Kong. Livregiment Jørgen Christiansen, som var han behielpe-
lig, da han eene ei var i Stand til at bringe det daanede Fru
entimmer ned af Trapperne. Imidlertid var han selv paa det
nærmeste qvalt, men forfrisket ved den bedre Luft nede, fort
satte han sin hielpende Virksomhed.
Blandt dem, som her til Hæder bør nævnes, hører uden T il
sidesættelse af nogen af de andres nævntes eller unævntes for-
tiente Hæder, med Udmærkelse Hofvinkypperen Hr. L. Hald.
Strax ved Brandens Begyndelse var han med hielpende Virk
somhed tilstede saavel i Prinds Christians Værelser som strax
efter i Mezzaninen, for at flytte tilside fra de den Gang for
Branden først udsatte Værelser til andre, hvor de endda troedes
i Sikkerhed. Efter et Par Timer at have udholdt dette Arbeyd,
med hvad dermed var forbunden, uudstaaelig Røg, Qvalme og
Heede, Stød a f de medreddende, som i Røgen i de desuden
mørke Gange slet ikke kunde see hinanden, Slag af nedfaldende
Kakkelovnsrør og deslige, gik han omsider ned at sørge for sine
egne Forretninger Klokken henimod Sex. Efter Kl. Syv, da
Branden imidlertid langtfra, som man først haabede, at være
standset greb stedse videre om sig, gik han igien op ad den store
Steentrappe, hvor man mødte ham med adskillige medbragte
halvdøde Mennesker og Beretning om, at der i den øverste
Mezzanin var fleere tilbage, som man ej havde kunnet redde.
Dette opmuntrede ham til at forsøge, om han, forfrisket siden
han sidst var der, ej maaskee kunde være saa lykkelig at komme
nogen af disse til Hielp. Han fandt nu Røgen saadan, at han
kun ved imellem i Sidegangen at kunne faae lidt friskere Luft
[
123
]