103 / 158
CHR I S T E N H E N R I K S E N PRAM
slagne op. Der var en betydelig Deel Tømmer, bestemt til Brug
paa Slottet ved Reparationer. Deraf laae en Deel just der, hvor
det brændte nedenunder. Artilleriets Folk og strax ogsaa paa
Befaling a f Holmens Chef, Commandeur Kiærulff, en Deel
Matroser bleve sendte op for at flytte det bort og for om mue
ligt at faae Kobbertaget aabnet, at Ilden, om den brød derop,
kunde brænde ud, da det i manglende Fald vilde snart blive
umueligt at arbeide deroppe paa Slukning formedelst Røg og
Luer, og disse i en Hast vilde bespænde heele det indsluttede
Rum over alle fiire Fløye paa eengang og giøre Antændelsen
almindelig. Kronprindsen havde atter og atter været der som
overalt tilstede, tilseet, ordnet, paaskyndet. Alting aftaltes med
Brandmajoren, og ingen Foranstaltning blev giordt uden efter
eller i Overeensstemmelse med hans Ordrer. Ogsaa han var
saavidt mueligt omkring overalt. Prinds Christians Gemak,
hvor Ilden først havde yttret sig, var endnu som Centret for
Slukningsanstalterne. Der var bestandig stærk Røg; Flammen
slog undertiden frem, men drog sig igien tilbage; dette var
ogsaa Tilfældet ovenover. Det paaøste Vand, som nu stod paa
Gulvet meere end en halv Alen høyt, var uden al Virkning.
Brandmajoren var selv nær ved at qvæles i Røg og fremlynende
Luer i et mørkt Værelse bag Prindsens. Ligeledes Acteur Knud
sen, som samme Tid var der tilstede, havde hiulpet og hialp
fremdeles med Redningen og med Udførelsen af Brandmajo
rens Ordrer. Men det blev nu umueligt længer at opholde sig
i dette brændende Værelse. Omtrendt paa samme Tid, da paa
Loftet Forebyggelses Arbeider var i fuld Gang og et betydeligt
Antal Mennesker dermed paa det ivrigste beskiæftigede, Artil
leristerne med deres Officierer, nogle a f Holmens Folk, Stald
folk, Slotsarbeidskarle og andre, men man ei var kommen vidt
[ 9 9 ]