98 / 158
mens Brandredskaber og Sprøyter og Folk vare herved og alle
rede i fortriinlig Virksomhed.
Kongen sad med sin Familie, sine Ministre og Mænd til Taf
fels, da Ilden var udbrudt. Først da den kiendtes a f betydelig
Farlighed, blev Livvagtens Chef H. D. Prindsen af Wiirtenberg
kaldt ud; strax underrettede man og H. K . H. Kronprind
sen, som ligeledes gik ud at erfare Tilstanden. Ogsaa Hs. Kg.
Høyhed Arveprinds Frederik var tilstede ved Branden paa
samme Tid som H. K . H. Kronprindsen, og snart var der heele
den kgl. Familie paa H. M. Kongen og H. K . H. Kronprind-
sesse Maria nær. Alle saae nu Faren og efter Kronprindsens
Ordre foranstaltede overalt, hvad der kunde foranstaltes. Kron
prindsen underrettede sig med egne Øyne om alt, var selv til-
stæde overalt i det ildbespændte Værelse, i alle Stokværk, paa
Loftet. Enhver af de Kongl. Personer gik nu til sine Værelser
og fandt dem een eller høyt halvanden Time efter Ildens første
Udbrud tildeels bespændte med Røg, dog ej tilfulde hermed.
Ilden havde gennembrudt Loftet og derfra trængt allevegne ind,
men dette var Tilfældet i større Hast end det nogensinde efter
Bygningens Fasthed og det, der var at giennembrænde, kunde
formodes. Forventningen var ængstelig paa en afgiørende Er
klæring fra Brandmajoren; dog haabede endnu de, som netop
ikke vare tilstede der, hvor Branden rasede, at det snart vilde
være forbi.
Den øverste Mezzanin, især den Side, som med Enden stødte
mod det antændte Sted, [var] snart meget opfyldt a f Røg. Gien
nem de lange aabne Gange, der gik det heele Mezzanin-Stok-
værk rundt, udbredte den sig ogsaa snart overalt deroppe. Imid
lertid var dog Trygheden der saa stor, at næsten ingen undtagen
de, som boede nærmest oppe ved det Sted, hvor Ilden var,
SEKS Ø J E N V I DN E R
[ 9 6 ]