C HR I S T E N H E N R I K S E N PRAM
Klokken 4 ved Ilden og var den første, der var til Stede. Den
blev ufortøvet hensat nedenunder ved Ridebanen og denne
og andre store Sprøyter, som efterhaanden ankom, bragte
Vandet op til de mindre i de øvre Etager. Var man maaskee i
de første Øyeblikke, i Følge den gamle Meening om Slottets
Brandtryghed, nogen lunken i at skaffe Vand, saa varede det ej
længe, førend de tiltagende Kiendetegn paa Brandens Farlig
hed bragte alle uden Undtagelse til at anstrænge Kræfterne til
det yderste. Hofmarechallen sendte Bud at lade klemte i Nico
lai Taarn med Brandklokken. Det første Bud blev ikke adlyd et,
da der efter gammel Foranstaltning ej maatte giøres Brandlarm
for en udbrudt Ild paa Slottet. Men den blev nu alvorligere og
kiendeligere, Røgen sprudede i store tykke Skyer ud giennem
Vindverne baade i Prinds Christians Værelse og i Mezzaninen.
Klokkerne klemtede, Brandtrommerne løde giennem Gaderne,
Byens Indbyggere stimlede i Angst ned mod Slottet. Klokken
var henimod Halvfem.
Allerede paa første Anskrig vare som meldt især Artilleri
sterne tilrede. Artilleriecorpsets Haandværkere havde som sagt
slæbet en af Tøyhuusets temmelig svære Haandsprøyter op i
den øverste Mezzanin. Saa hurtig var Ilden brudt op giennem
Gulvet deroppe, at da de i største muelige Hast havde faaet
Sprøyten derop, og man med den vilde trænge ind i Værelserne,
kastede Røgen Arbeiderne tilbage og man maatte bringe den
nedenunder, hvorfra man i Foreening med Slottets Haand
sprøyter arbeidede paa at dæmpe Ilden i Mezzaninen. Imid
lertid var een om ej fleere af Slottets eller af Staldenes Sprøyter
anbragte i den øverste Mezzanins Gang i Taarnfløyen ind mod
Gaarden, hvorhen Staldfolk, Artillerister og andre bare Vand
op og forsøgte alt mueligt for at drive Ildens Magt tilbage. Hol[ 9 5 ]




