93 / 158
C HR I S T E N H E N R I K S E N P RAM
Anlægget a f en Brand som Christiansborgs, ved hvilken saa
mange Hundrede Menneskers Velfærd maatte opoffres, saa
manges Liv, der dog ei alle kunde formodes at være Maalet for
Mordbrænderens Rasen, sættes i Vove, at det dog i Alminde
lighed maatte synes at overstige endog det allerlumpenste
Menneskes Ondskab at foretage en saadan Handling. Uden
mange sammenstødende Omstændigheder og naar Sagen paa
ingen anden Maade maatte være at forklare, kunde noget godt
Hierte tillade sig at tænke Mueligheden a f en saadan Mord
brænders Tilværelse. Der er ingen Nødvendighed for at tage
Tilflugt til denne Mistanke, det er ej heller engang rimeligt at
troe Ilden anlagt med Villie eller paasat a f Mordbrænders
Haand. Den være kommen hvoraf den vil, saa hvis det var enten
ved Uforsigtighed eller ved en uforudseelig Bræk i Kaminen
eller hvorledes det maatte, at der var kommen endog kun en
Gnist mellem Gulvet i øverste og Gibsloftet i næstøverste Stok
værk, saa vilde den sandsynligen viist de samme Phænomener,
som den her virkeligen viiste.
Bielkerne i Slottet vare omtrendt en Alen tykke, men Afstan
den mellem Gulvet og Gibsloftet var somme Steder endnu me
get større indtil over To Alen. Dette Rum var tomt, undtagen
at der maaskee laae Høvlspaaner og saadant lige fra den Tid,
Slottet blev bygget, og der i de mellemløbende Tider maatte
være samlet en stor Mængde Støv, Spindelvæv og deslige. Da
alt dette var fuldkomment tørt, saa fængede det i et Øjeblik,
saasnart paa nogen Maade en antændende Gnist kom derned.
Grundtegningen i danske Vitruvius viser, at der var en Plads
af Fem Fag eller omtrent 30 Alen lang og 26 bred, hvor en der
antændt Ild kunde udbrede sig uden at standses ved nogen
Muur, nemlig fra Riddersalen til det tredie Fag fra Hiørnet og
[ 9 i ]