KøbenhavnsKirkesag

Møde med Kirkefondets Præster og deres

Hustruer den 29. Januar 1917.

F oredrag af Professor

Westcrgaard

paa Grundlag af

»Beretning fra Udvalget om Forholdet mellem Kirke og Stat«.

Referat.

For mange Aar siden var jeg med til at udarbejde et Pro

gram: »De 7 Punkter.« De blev udarbejdede under megen

Bøn og Overvejelse, og de indeholder gode Sandheder. Punkt

7 angaar det Spørgsmaal, som vi skal tale om i Aften: Kir

kens Selvstændighed. Dette Punkt lyder saaledes:

»Under den her skildrede Udvikling vil Kirken modnes

til at leve sit eget Liv i den Selvstændighed, der tilkommer

Guds Menighed', hvad der vil være af lige stor Betydning,

hvad enten Forbindelsen med Staten vedvarer eller ej. Den

ne Selvstændighed vil fremme Medlemmernes Offervillighed

til at fyldestgøre Kirkelivets Krav. De Midler, der hertil er

nødvendige, er Kirkestyrelsen iøvrigt forpligtet og berettiget

til at skaffe tilveje ved en Ligning paa Folkekirkens Medlem

mer. Men en saadan Ligning hør ikke, hverken direkte eller

indirekte, falde Statsborgere, som ikke er Medlemmer af

Folkekirken, til Byrde.«

Det sidste Punktum er opnaaet ved Grundlovens Revi

sion; men ellers staar vi nu foran Punkt 7. »Livet i Selv

stændighed«, som der tales om, har vi kunnet leve her i Kø

benhavn og det er rnaaske Grunden til, at ikke ret mange

kan se Problemets Rækkevidde i vore Dage. Kirkefondet

har svinget mellem to Yderpunkter i Forholdet til Staten

Undertiden har vi været Ministeriets kære Barn, der fik sine

Ønskei opfyldte; (il andre lider betragtedes vi som en be

sværlig og paatrængende Institution. Der bar været enkelte

Rivninger, f. Lks. ved Præstebesættelsen ved Fredens Kirke,

hvor Ministeriet trumfede sin Vilje igennem; men i det hele

er det gaaet ganske godt. Der har været forskellige Arter af

Kirkestyrelser. Først den faderlige Absolutisme, der velvilligt

opfyldte vore Ønsker, undertiden til Forbavselse for den

selv. Saa kom Systemskiftet, hvorved Venstre fik Magten.

Det var gennemgaaende kirkelige Mænd, der kom til Styret,

om énd med visse Fordomme; de havde en Tilbøjelighed til

at betragte meget af Kirkefondets Arbejde som Københavne-

n, f. Eks. Store Bededagskollekten, som de saa paa som en

Slags Skat. Men vi byggede jo da Kirker og arbejdede vi

dere. Saa fik vi Absolutisme i en ny Form, og nu kom Van

skelighederne. Menighedsraadene havde vi faaet i Forvejen,

og de indeholder i og for sig en Fare, selv om det ikke straks

viste sig; men Konflikten kan ventes, hvad Øjeblik det skal

være, paa dette Punkt, og saa er vi værgeløse. Der er nemlig