90
Møde med Kirkefondets Præster og deres
Hustruer den 29. Januar 1917.
F oredrag af Professor
Westcrgaard
paa Grundlag af
»Beretning fra Udvalget om Forholdet mellem Kirke og Stat«.
Referat.
For mange Aar siden var jeg med til at udarbejde et Pro
gram: »De 7 Punkter.« De blev udarbejdede under megen
Bøn og Overvejelse, og de indeholder gode Sandheder. Punkt
7 angaar det Spørgsmaal, som vi skal tale om i Aften: Kir
kens Selvstændighed. Dette Punkt lyder saaledes:
»Under den her skildrede Udvikling vil Kirken modnes
til at leve sit eget Liv i den Selvstændighed, der tilkommer
Guds Menighed', hvad der vil være af lige stor Betydning,
hvad enten Forbindelsen med Staten vedvarer eller ej. Den
ne Selvstændighed vil fremme Medlemmernes Offervillighed
til at fyldestgøre Kirkelivets Krav. De Midler, der hertil er
nødvendige, er Kirkestyrelsen iøvrigt forpligtet og berettiget
til at skaffe tilveje ved en Ligning paa Folkekirkens Medlem
mer. Men en saadan Ligning hør ikke, hverken direkte eller
indirekte, falde Statsborgere, som ikke er Medlemmer af
Folkekirken, til Byrde.«
Det sidste Punktum er opnaaet ved Grundlovens Revi
sion; men ellers staar vi nu foran Punkt 7. »Livet i Selv
stændighed«, som der tales om, har vi kunnet leve her i Kø
benhavn og det er rnaaske Grunden til, at ikke ret mange
kan se Problemets Rækkevidde i vore Dage. Kirkefondet
har svinget mellem to Yderpunkter i Forholdet til Staten
Undertiden har vi været Ministeriets kære Barn, der fik sine
Ønskei opfyldte; (il andre lider betragtedes vi som en be
sværlig og paatrængende Institution. Der bar været enkelte
Rivninger, f. Lks. ved Præstebesættelsen ved Fredens Kirke,
hvor Ministeriet trumfede sin Vilje igennem; men i det hele
er det gaaet ganske godt. Der har været forskellige Arter af
Kirkestyrelser. Først den faderlige Absolutisme, der velvilligt
opfyldte vore Ønsker, undertiden til Forbavselse for den
selv. Saa kom Systemskiftet, hvorved Venstre fik Magten.
Det var gennemgaaende kirkelige Mænd, der kom til Styret,
om énd med visse Fordomme; de havde en Tilbøjelighed til
at betragte meget af Kirkefondets Arbejde som Københavne-
n, f. Eks. Store Bededagskollekten, som de saa paa som en
Slags Skat. Men vi byggede jo da Kirker og arbejdede vi
dere. Saa fik vi Absolutisme i en ny Form, og nu kom Van
skelighederne. Menighedsraadene havde vi faaet i Forvejen,
og de indeholder i og for sig en Fare, selv om det ikke straks
viste sig; men Konflikten kan ventes, hvad Øjeblik det skal
være, paa dette Punkt, og saa er vi værgeløse. Der er nemlig