114 / 364
lier en uløselig Knude. Stal og Kirke kan ikke i Længden
trives i Forbindelse med hinanden.
Vi
kan ikke forstaa,
at Mennesker uden nogen kirkelig Interesse vil regere over
os. Og
de
kan ikke forstaa, at vi ikke kan befinde os vel ved
at have Rigsdagen over alle Anliggender. Før eller senere
maa Konflikten komme frem; nogle mener, at den allerede
er der, andre, at det vil vare lidt endnu; men der er ikke
mange, der tror, at det vil vare længe, inden den kommer.
Efter Arboe-Rasmussen Sagen nedsatte Landsforbundet
et Udvalg, der skulde behandle Forholdet mellem Stat og
Kirke. Det blev sammensat fra forskellige Lejre, saa det saa
ud til at være vanskeligt at faa nogen Løsning; men det
lykkedes dog at samles i væsentlig Enighed. Resultatet blev
to Udkast. Det første giver Udtryk for Minimumsbetingelser
ne for en fortsat Forbindelse mellem Stat og Kirke. Hoved
punkterne er følgende: Menighedsraad og Præster faar Ind
flydelse paa Rispevalg. Kirken faar Selvstyre i indre Anlig
gender, hvorfor der oprettes Stiftsraad og Kirkeraad, og Me
nigheder, der ønsker en friere Stilling, kan blive statsunder
støttede Frimenigheder. Del andet Forslag gaar ud paa at
finde en Ordning for Adskillelse mellem Stat og Kirke, og
paa dette Forslag er der ofret mest Arbejde. Adskillelsen tæn
kes ikke gennemført straks, men efter flere Aars Forløb. De
kirkelige Indtægter tænkes samlede i et fælles Fond under
Statens Kontrol, og de forskellige Trossamfund skulde saa
have deres Del af Renterne i Forhold til deres Størrelse. Nog
le mener endog, at alle Trossamfund skulde have Del deri,
andre derimod, at kun de evangelisk-lutherske burde være
med. Kirkerne skulde tilhøre de evangelisk-1utherske Sam
fund. Præstegaardene følger Kirkerne, dog saaledes, at Ind
tægterne af Præstegaardene tilfalder Religionsfondet. Reli
gionsundervisningen er vistnok det vanskeligste Spørgsmaal.
Paa Landet venter man, at Kommunerne gennemgaaende vil
opretholde Religionsundervisningen; i hvert Fald maa der
stilles Undervisningstimer lil Raadighed for Trossamfundene.
Hvor mange Kirkesamfund vil der danne sig? Jeg me
tier, at der vil blive temmelig mange, i alle Tilfælde 2 eller 3
Samfund. Man har haabet, at Flertallet skulde samle sig til
eet Samfund, der da skulde have Lov at bære Navnet: Den
danske cvangelisk-lutherske Kirke. Maaske vilde det være
godt, maaske ikke; men selv om der danner sig mange
Samfund, vil vel nok, alt som Udviklingen foregaar, en Del
smaa Samfund lære at slutte sig sammen.
Hvordan vil nu den nye Ordning virke ved Overgangen
li! Frikirke? Der er adskillige af Præstestanden, der vil se
Ordningen i Møde med Bekymring; men det maa erindres,
at der er foreskrevet en temmelig lang Overgangstid: ca. 10
Aar ialt. Alle Folkekirkens Præster skal have Pension og
91