178 / 364
147
foran Billedet en Selvprøvelsens Stund, hvor vi atter og atter
stilles overfor dette, om vi elsker vor Frelser og vil leve
Livet i hans Tjeneste.
Det er nemlig ikke noget almindeligt Alterbillede, men
det er et Billede, der taler inderligere og inderligere til én, jo
oftere man staar foran det, og det er da mit Ønske, at alle,
der faar deres Gang i Anna-Kirken, ved at se paa det Billede
maatte faa en hellig Tilskyndelse til at elske Frelseren, til
at gaa frem i Kærlighed til ham og til at tjene ham mere
fuldt og helt.
jr.
Waidtløw.
I Anledning af en Familiefest 27de Septbr. har jeg haft
den Glæde at modtage 2000 Kr., der er bestemt til Udsmyk
ning af Anna-Kirken, naar den bliver fuldt færdig.
Hvordan
jeg
fik de første Penge til
Absalons Kirken.
Det var en Aften i Sommer ovre paa »Nyborg Strand«.
Vi sad og talte sammen ved et af de smaa hvide Borde uden
for Hotellet, en troende Fabrikant ovre fra Jylland og jeg.
Det var endnu, før jeg havde faaet min Udnævnelse; men
lian vidste, jeg gik og ventede paa Sogneudskillelsen; ganske
naturligt derfor gled Samtalen hen paa den nye Kirke.
»Hvor mange Penge er der egentlig til Absalonskirken?«
spurgte han saa. »Ja, der er ikke flere, end der ligger paa
dette Bord. Men vi skal jo snart til at agitere. Min Plan er
foreløbig at faa en Kreds af Mænd til at give hver 1000 Kr.
og en anden Kreds 500 Kr. hver. Ad den Vej maa vi frem,
synes jeg.« Han sad lidt og tænkte. Saa siger han ganske
stille og ligefremt: »Saa maa De gerne tegne mig for de før
ste 1000 Kr.« Det kom mig helt overraskende. Og jeg ved
knapt, om jeg fik takket, saa hjerteligt, som jeg burde. Jeg
havde jo slet ikke følt mig som en, der bad om noget.
Næste Morgen efter Morgenandagten, som jeg plejede at
holde derude paa Hotellet for Kurgæsterne, kommer hans
Frue hen til mig; hun vilde gerne tale med mig. Vi gik saa
udenfor. Og inden jeg egentlig fik besindet mig paa, hvad
det kunde være, siger hun: »Min Mand kom saa glad op i
Aftes og fortalte mig, at han havde givet Dem
1000
Kr. til
den nye Kirke. Maa jeg ikke ogsaa have den Glæde at forære
Dem
1000
Kr.!«
Var jeg lykkelig og glad om Aftenen, saa var min Glæde
næsten overstadig, da jeg nogle Minutter efter pressede min
Cykle saa haardt og hastigt, jeg kunde, henad Skovvejen for