184 / 364
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 14.
April.
1918.
Store Bededag.
Gennem mere end 20 Aar har Københavns K irkefond
hver Store Bededag henvendt sig til Menigheden i Danmark
for at bede om en Gave til Arbejdet, og det ligger nær at
spørge om Grundene til, at vi Gang efter Gang m ed F rim o
dighed tør bede om Menighedens Ofre. Lad m ig prøve at
nævne nogle af disse Grunde.
1.
D enn e Sag er fra H erren.
At det var saadan fo r P ionererne i Københavns Kirkesag,
behøver man ikke at spørge om , fo r ellers havde de ikke lagt
Haand paa P loven i et A rbejde, der fo r Menneskers Øjne
saa saa haabløst og urimeligt ud, og end m indre havde de
holdt ud gennem Modstand og Vanskeligheder gennem de
mange Aar. Men er det ikke netop det samme, der altid gri
ber os af den unge Slægt, naar vi hører og læser om K irke
sagen i København , at vi føler um iddelbart og stærkt, at
havde denne Sag ikke været en Aabenbarelse af, at vi har
en Gud, der gaar gennem lukkede Døre og nedbryder M od
stand, saa var det ikke gaaet, som det er.
2.
D er er naaet noget.
Derom vidner tydeligt nok de mange Kirker, midlertidige
Kirkebygninger og indviede Menighedshuse, der gennem
Aarene er rejst rundt om i Byen som fremskudte Forter, hver
med sin Opgave i det store Hele. Derom vidner endnu mere,
at i hvert af disse A rbejdscen trer findes et Sam fund af troen-
ile Mennesker, stort eller lille, og vi, der fandt vor Plads i
Samfundet ved en K irkefondskirke, vidner med Glæde, at
der er godt at være. Og derom vidner allermest det Arbejde,
der udgaar fra disse Menigheder. F or ligesom det fra den
tørste Begyndelse ikke var Maalet at bygge Kirker alene, men
meget mere at dele Byen ud i smaa, overkommelige P or
tioner, saadan er det den Dag i Dag. Nidkære og dygtige
Præster arbejder trofast med at saa Guds Ord og gøre Hus-
besøg T rappe op og T rappe ned, og Lægfolket gaar deres
Gang med Søndagsblade, støtter Præsterne ved Gaardmøder,
hjælper i Blaa Kors, Menighedspleje, Ungdomsarbejde, Søn