1 5 9
saavidt ikke noget galt i. Men skal det hjælpe noget, saa maa lian
have sagt det til Herren baade en og to og tre Gange, før han siger
det til Menigheden, saa skal der nok komme noget ud af det.
Men derved har vi jo ikke faaet Svar paa dette Spørgsmaal, hvor
ledes faar vi Folk i Kirke; thi dermed menes jo de Folk, som ikke
før gik i Kirke. Det vedkommer nu alligevel det Spørgsmaal; thi! er
Præsten selv først rigtic/ vendt
og i sin
Forkyndelse
inde paa det rig
tige Spor, og er han i det rigtige Forhold til dem, som skal danne
Menighedens Kærne, saa skal det nok komme; thi Trang til Guds Rige
findes, saalænge der findes Mennesker; det gælder kun om at
tinde denne Trangs særlige Skikkelse. Men saa vil jeg ogsaa sige
lidt om, hvorledes man kan og skal søge at finde denne Trang. For
ikke at misforstaas, vil jeg dog straks sige, at efter min Mening gives
der ikke
nogen faststciciende Metode
eller noget ufejlbarligt Middel,
det skifter med Tiderne, og man maa prøve sig frem, altsom Spørgs-
maalet trænger sig frem, og derfor faar ogsaa det, jeg her har at
sige, mere Karakteren af Bemærkninger og enkelte Raad og Tilskyn
delser, jeg kan give.
Jeg tror, at der er
et Arbejde, som med visse Mellemrum maa gøres
<if en Præst,
det er ikke noget stadigt Led i hans. Arbejdsprogram,
men det kommer nu og da igen, og det er Arbejdet for at nedbryde.
Fordomme.
Disse Fordomme
mod Kirke og Kristendom danner sig
jo altid paany, og de trænger til at komme for Dagen og luftes. En
af de Maader, hvorpaa de kan luftes,
er ved Diskussionsmøder
saadan,
at en 3— 4 Præster slog sig sammen og holdt en Række Foredrag med
efterfølgende Diskussion. Meget af det, som kommer frem i en
saadan Diskussion, vil være Fraser, men det er godt, at de
bliver luftede en Gang imellem — lad os sige —- hvert femte Aar. Ved
saadanne Møder vilde man ogsaa faa en Del iMænd i Tale, som man
ellers ikke ser noget til. Det kan ogsaa være godt med nogle Aars
Mellemrum at holde nogle
apologetiske Foredrag:
Hvad forstaar vi ved
Gud? Hvad menes der med Synd? Hvem var Jesus Ivristus? Kirken og
de sociale Spørgsmaal o. s. v. Det hører med til den Johannes Døber
Gerning, som Kirken ogsaa har at røgte. Og Kirken tager ved disse
Foredrag Sigte paa dem, som det er vanskeligst at naa, nemlig Mæn-
dene. Jeg oversatte en Gang en Bog af en Amerikaner: Professor Coe, og
de Tanker, som han var Talsmand for, tror jeg endnu, at der er en Del
et lære af. Eller for at henvise til noget andet, som kommer ind paa
det samme — nemlig det vejdannende -—
Overretssagfører Staals Fore-
diag
har Præster sikkert en Del at lære af med Hensyn til dette Ar
bejde at rydde Fordomme til Side.
Dernæst vil det være godt, om de, der kan
føre en Pen,
gjorde det
noget tiere i Pressen, ikke ved at skrive opbyggelige Stykker, men
ved at give kirkelige Meddelelser og ved at stille Spørgsmaal i den
rette Belysning. Naar Reformationsgudstjenesterne Landet over havde
saa stor Tilslutning, saa var vel en Hovedgrund denne, at de var
hievne en Del omtalte i Pressen.
En Præst maa aldrig have saa meget at gøre med sin Menigheds