185 / 364
1 5 4
dagsskole o. s. v., fo r at Indbydelsen maa naa Gang efter
Gang til Sognets F olk . Og der er naaet noget i Forholdet til
Sognets døde Skarer derved, at snart enkelte faar M od til
at bekende Kulør, hvor de bor, snart at K irkerne kan fy l
des ved M issions- og K irkeuger af Sognets egne F olk . Og en
delig er der naaet det, at der ydes store P engeofre af Me
nigheder, der væsentligst bestaar af Smaakaarsfolk, saaledes
at Kirke efter K irke bliver selvunderholdende.
3.
D er er saa m eg et tilbage endnu.
Er der naaet noget, saa er der endnu mere tilbage, som
skal gøres. Rundt om i de enkelte Menigheder skal vi videre
ud til ny Kredse med Indbydelsen samtidig med, at Me
nighedshuset skal blive til en hel Kirke, eller det m idler
tidige K irkehus skal afløses af et blivende. Andre Menig
heder i nyudskilte Sogne bestaar foreløb ig kun al 1 Præst,
nogle faa troende Fam ilier og laante L ok a ler; en saadan
Begyndelse vil selvfølgelig længe trænge til Støtte baade aan-
deligt og ved Gaver.
Og' allerede mens et nyt Kvarter er under Planlæggelse,
maa man inde i Centralen i Badstuestræde tage A rbejdet op
paa nye Steder fo r i T ide at sikre os K irkegrunde, før
Priserne er blevet altfor høje. Ja sandelig, der er meget til
bage endnu.
4.
M enighedens Svar genn em Aarene.
Gennem Store Bededagskollekten bar den troende Me
nighed Aar efter Aar givet Københavns K irkefond et Svar
paa vor Bøn om dens H jælp, der tydeligere end mange Ord
har sagt, at vi kan trøstigt gaa frem ad i Arbejdet, fo r de
forstaar godt Landet over, hvor vigtigt det er, at der holdes
Trit med Udviklingen af København , saa de mange, der flyt
ter ind fra Købstæderne og Landet, ikke skal gaa aandeligt
til Grunde i Storbyens Masser.
Det bar været en stor Opmun tring gennem de senere Aar,
da Vanskelighederne er bleven store og Pengene faa ikke
m indst i København, at se Store Bededagskollekten vokse
betydeligt med hvert Aar. Det har vist os igen, at som Kra
vene til Arbejdet stiger, har Herren ogsaa sine rigelige
H jæ lpekilder.
Saa siger vi da ogsaa af Hjertet Tak til ham , fra hvem
al god Gave komm er, og til hans villige H jæ lpere i Menig
hederne viden om , og som vi allerede længe har bedt Her
ren om at give os en god Gave
i
Aar, komm er vi
frimodigt
til Kirkesagens gamle og ny Venner med Bøn om , at Her
ren selv vil velsigne Eder til at give rigeligt og gerne og
lønne enhver enkelt fo r trofast Kærlighed.
Carl Rasmussen.