316 / 364
261
heden var enorm stor paa Grund af de elendige hygiejniske
Forhold, og Tallet af Hjemmedaab var ofte overvældende.
Det var ikke hyggeligt i mørke Aftener at blive kaldt ud
paa Køhlertsvej, som Holmbladsgade da kaldtes, ingen
Lygter, store, aabne Grøfter og ikke altid fredelige Bøller.
Og dog er jeg aldrig bleven forulempet, ja, jeg har i de
mange Aar mærket meget lidt til det Præstehad, der tales
om i flere Arbejder sogne, idet Befolkningen gennemgaaen-
de stod velvilligt overfor Kirken og dens Gerning. Det var
en knugende Fattigdom, der tyngede de mange smaa Hjem
i de ofte usle Boliger, og jeg mindes endnu en Sygeberet-
telse i et Hjem, hvis eneste Indbo var en Jernseng med Halm
og Klude og en Rest af en Stol, der maatte tjene som Alter,
og dog kastede den Frelser, der lod sig føde i den fattige
Stald, sit Lys ind i denne Elendighed, og en troende Sjæl
gik fra dette Mørke ind til Lysets Boliger. I 1890 begyndte
vi en Menighedspleje, hvad der dengang var noget ret nyt,
og senere voksede ogsaa de andre Menighedsarbejder op,
som nu kendes i alle københavnske Sogne.
Det var Københavns Kirkefond, som ved sin velsignel
sesrige Gerning rakte os en hjælpende Haand i disse tiiste
Forhold, idet Nathanaelskirken i Holmbladsgade indviedes
1899 og Filipskirken paa Kastrupvej i 1907, saa der nu
i Sundbyerne er 3 Sogne med 7 Præster, og dog er Sundby
Sogn med over 17,000 Mennesker altfor stort og trænget
snart igen til en Deling. I 1902 blev Sundbyerne indlem
met i København, og samme Aar indviede Biskop Rørdam
vort smukke Menighedshus, der benyttes meget stærkt,
ligesom Menigheden altid har vist sig offervillig overfor
Kirken og dens Gerning og skænket den baade Altertavle,
Glasmalerier og mange andre smukke Prydelser.
Kirkens Klokker har ikke nogen skøn Klang, men
Taarnet kan ikke bære større Klokker, ellers havde kær
lige Hænder nok skænket os dem, og dog har disse Klok
ker gennem 50 Aar kimet den store Glæde ind og samlet
store Skarer om Ordets Forkyndelse og Nadverbordets Vel
signelse i vor lille, hyggelige Kirke. Derfor siger vi Gud
Tak for vort Kirkehus og for Gerningen, der dér har væie
Øvet af hans Naade og til hans Ære!
Julius Friis Hansen.
Aif A. F i b i g e r .
Naar man kender lidt tifPastor Friis Hansens Person
og Gerning og Pastor Fibigers Fremstillingsevne, en en han
bruger Mund eller Pen, kan man nok tænke sig, at det ei