317 / 364
262
en i høj Grad læseværdig Bog, som her er skænket Guds
Folk.
Det er godt at læse om rigtig gudindviede og hellig-
gjorte Mennesker og faa deres rene og ædle Karakter og
Personlighed malet levende for Øje. En saadan Mand var
Pastor Friis Hansen, saadan levede han iblandt os, som
kendte ham og omgikkes ham, og saadan er hans Billede
tegnet i denne Bog. Et dejligt Billede af en Mand, som var
en Synder som vi andre, men over hvem Guds Aand havde
faaet Magten, og i hvem Jesus havde vundet Skikkelse
mere end i de fleste. Skønt han var saa stor og overlegen,
ringeagtede han ingen, og skønt han havde saa meget at
tage Vare paa, og saa mange store Planer at tumle med,
havde han dog altid Tid til at tage sig af den enkelte, som
trængte til hans Hjælp. Han var stille og taalmodig i Mod
gang, ydmyg og taknemmelig mod Gud i Medgang, aar-
vaagen overfor det onde i alle Skikkelser, frimodig i de
største Kampe og Vanskeligheder, Glæden og Godheden lyste
ud af hans alvorlige Ansigt, der var en forunderlig Kraft
over ham, og den fik han, naar han ligesom Moses var ene
med sin Gud og talte med ham om alt, det største som det
mindste, indtil han havde faaet Klarhed over hans Vilje,
saa han kunde rejse sig fra Bønnen sikker paa, at Sagen
var i Orden. Det er det, denne Bog først og fremmest giver
os, Billedet af en kristen Personlighed, der levede sit Liv
saaledes med Gud, at han i Sandhed kan være et lysende
Forbillede for alle Guds Børn.
Men saa læser vi ogsaa i den om hans Gerning og
0111
alt det, han udrettede for Herren i sit Liv. Om hans utrætte
lige Virksomhed for Guds Rige først som Kapellan i Lyng
by, hvor han fik bygget et Missionshus og samlet en lille
Flok om Frelseren, der siden har været et Lys i Mørket der
ude. Derefter som Sognepræst i Allinge og Olsker paa Born
holm, hvor mange blev vakt og kom til Troen ved hans
mandige og klare Vidnesbyrd, og hvor man endnu træffer
hans Spor alle Vegne, hvor man kommer frem paa den
skønne Klippeø. Og endelig som Sekretær for Kirkefondet
i København, hvor han helede Herrens Alter, som var ned
brudt, og hvor den ene nye Kirke nu staar ved Siden af
eller i kort Afstand fra den anden og fortæller om hans
Trosmod og ukuelige Energi. Hvor Gud dog har brugt den
Mand! Han havde faaet store Talenter, og han gravede
dem ikke ned i Jorden, men udnyttede dem i sin Herres
Tjeneste. Han gav Stødet til de samvirkende Menigheds
plejer, indre Missions Helliggørelsesmøder, Vækkelsesmø
derne i Koncertpalæet og meget andet. Han traadte til og
hjalp med Lukasstiftelsen og »Kristeligt Dagblad«, da Vog
nen var kørt fast og ikke kunde komme videre. Og da han