320 / 364
Københavns Kirkesag
og Menigheden.
Nr. 27.
April
1921.
Store Bededag.
Det er nu omtrent en Menneskealder siden, der blev
slaaet til Lyd overfor Menigheden for den københavnske
Kirkesag, for at et systematisk Arbejde for den Sag kun
de blive sat i Gang. Mange af dem, for hvem det Arbejde
blev en Hjertesag, har siden lukket deres Øjne, adskillige
af dem, der endnu er tilbage, er bievne gamle og graa.
Men Københavns Kirkesag er ikke gammel trods de
mange Aar, den har at se tilbage paa. Det sker jo ganske
vist saa let, at nye Opgaver trænger sig frem og tager In
teressen, og den menneskelige Hukommelse er kun kort.
Men den københavnske Kirkesag vedbliver at være af af
gørende Betydning for Menigheden, og derigennem for hele
vort Folk.
Som en af dem, der i sin Tid slog til Lyd for Kirkesa
gen, vilde jeg gerne paany fremhæve denne dens afgø
rende Betydning, hvor mange andre Opgaver der end efter-
haanden fanger Interessen. Det er ikke blot dens Maal at
bygge Kirker. Visselig, vi trænger til mange Kirkehuse i
Byen med de 700,000 Mennesker, og aldrig kan jeg se paa
de gamle, smukke Kirkebygninger, som man i sin Tid har
haft Raad til at bygge, fattige som vore Fædre var i Sam
menligning med os, uden at tænke paa, hvor smaa og uan
selige de lleste af de Kirker er, som er bleven opført i den
sidste Menneskealder. Men Hovedsagen er dog det Liv, som
skal have sit Udgangspunkt i disse Kirkebygninger, Arbejdet
for Menneskesjæles Frelse ved det enfoldige og troværdige
Evangelium om den korsfæstede og genopstandne Frelser.
Hovedsagen er selve Menighedslivet med alle dets Forgre
ninger, et kraftigt Samarbejde af alle dem, der staar paa
den samme Troens Grund, tor at hjælpe andre fremad paa
det evige Livs Veje, styrke de svage og forsagte, de an
fægtede og bange, bringe Hjælp og Trøst til syge og fat
tige, samle Børnene og de unge o. s. v., o. s. v. Dette ei den
egentlige Kærne i den københavnske Kirkesag, ud fra den