KøbenhavnsKirkesag

Københavns Kirkesag

og Menigheden.

Nr. 3.

Maj.

1916.

Store Bededag.

Jeg hav meget Folk i denne Stad.

Saaledes lød det engang til Paulus (Ap. G. 18, 10), da

han arbejdede i Korinth. For Menneskeøjne saa det ikke

lyst ud i denne store Stad, et Brændpunkt for Oldtidens

Verdenshandel, med al den Rigdom og Pragt, en saadan Stad

kunde samle, og den forlystelsessyge Befolkning, den husede.

Men han, som kender Hjerterne, vidste, at der var mange

i den By, der kunde vindes for hans Rige.

Under vort Arbejde for Københavns Kirkesag har dette

Ord været til stor Opmuntring. Hvor var det ikke en Hjælp

at tænke paa, at midt i denne store Stad, med en Befolkning

langt større end i Datidens Korinth, kendte Herren Hjerter,

hvor der bevidst eller ubevidst boede en Længsel efter det

evige Livs Ord. Derfor kunde der bygges Kirke ved Iyirke,

derfor kunde alle de livskraftige Menigheder danne sig.

Der er endnu langt igen. Der er Plads til meget Arbejde,

til mange flere Kirker og til Menigheder, der vil tage fat i

Jesu Navn.

Gud har meget Folk i denne Stad. Vi synes maaske ikke,

at det ser saaledes ud. Folk synes saa optagne af deres

Arbejde og deres Fornøjelser, saa ligegyldige for alt, hvad

der peger opad, og saa er der dog Veje og Stier, som Giul

kender, og som fører ind i Menneskehjerterne. Og han, som

er rig nok for alle, som kalder paa ham, vil have os med i

dette Arbejde for Menneskesjælene.

Dette er Kærnen i Københavns Kirkesag. »Jeg har meget

Folk i denne Stad.« Maatte det bestandig være en Drivkraft

i den Sag.

Harald Westergaard.