40 / 364
29
Saa har vi 8— 4 Mandskredse og 4— 5 blandede Kredse,
cl. v. s. Kredse, hvor Mand og Hustru begge deltager, desuden
en Række Ungdomskredse af begge Køn, specielt Studenter-
og Gymnasiastkredse, samt en saakaldt Lederkreds, d. v. s.
en Kreds af Mænd, som nærmest tænkes at kunne blive Le
dere af nye Kredse.
Denne Specialisering liar sin Betydning; man holder jo
ikke Bibeltime paa samme Maade for Gymnasiaster som f.
Eks. for ældre Damer; og i de særlige Mandskredse kan let
tere nogle af de Tanker, som Mænd specielt gaar og er op
tagne af, de Synder, som Mænd særlig er udsatte for, og de
Vanskeligheder, som de gaar og arbejder med, tages frem,
end naar f. Eks. Kvinder deltager. Hertil kommer det rent
praktiske, at Kvinderne bedst kan afse Tid til Møder ved
2— 3-Tiden, medens Mændene først kan møde om Aftenen.
Hvorledes dannes Kredsene?
Ja, her maa Præsterne jo lægge for, I det lude taget fører
de mange Bibelkredse et stærkt forøget personligt Arbejde
med sig for Præsternes Vedkommende, selv om det jo gan
ske særlig her er Meningen, at de læge Medlemmer af Me
nigheden skal sættes i Virksomhed.
En Kreds dannes: l) Ved at Deltagerne selv melder sig —
dette sker ikke saa sjældent, dog vel kun efter at der er sat
Kredse i Gang.
2) Ved Bekendtgørelse i Kirke og Menighedssamfund.
3) Ved direkte personlig Henvendelse — paa sidste Maade
maa der sikkert i Almindelighed begyndes.
Et Hovedspørgsmaal ved Dannelsen af Bibelkredse vil al
lid Lederspørgsmaalet være. At finde de rette Ledere er al
stor Betydning. Dernæst er det af Vigtighed at faa ny Med
lemmer anbragte i de rigtige Kredse; dette kræver en Del
personalt Kendskab og sundt Omdømme. Deling af ældre
Kredse — ved Knopskydning — har altid vist sig vanskeligt;
man vil som Regel helst blive ved den gamle Stamme.
Til at bære en Bibelkreds maa der altid være en Kærne
af bevidst troende Mennesker; og det gælder ogsaa her om,
at man ikke paa kunstig Vis driver Sagen frem, men at den
faar Lov til at
vokse
frem.
Hvorledes virker Kredsen
?
Ja, det beror næsten altid paa Lederne. Her virkes i Fri
hed ud fra de Gaver, der blev givet enhver.
Nogle har særligt Anlæg for det historiske, den vide Ho
risont, andre nærmest for det eksegetiske, atter andre for det
personlig opbyggelige, saa Bibelordet faar Lov til at kaste sit
skarpe Lys ind over det daglige, praktiske Liv i dets forskel
lige Eargren inger.
Der er blandt Lederne Folk af forskelligt Livssyn, der
er Indre Missions Folk, der er grundtvigske, maaske ogsaa,
nogle af »Centrum«.