145 / 230
138
— Kaptajn Restorffs Død —
beærede Selskabet med deres Nærværelse. Under en Thronbimmel
saas Kongens og Kronprinsens Buster, og nbeskrivelig var Glæden,
da disse af tre unge Damer klædte som Gratier bleve bekransede
med Laurbærkranse og omvundne med Rosenguirlander. „Denne
Akt var især højtidelig og fremlokkede ethvert nærværende Hjertes
inderligste Glæde og Hengivenhed mod det kongelige Hu s“. Efter
Koncerten gik Selskabet, der bestod af 400 Personer, til Bords,
hvor der blev afsunget Sange af Prof. Sander til Koncertmester
Du Puys skjønne Musik, af Pastor Michelsen, Prokurator Kirksten,
Translatør Bruun o. fl. Festen sluttede med ét B a l1).
Sørgefesterne vare i deres Art ikke mindre højtidelige og. stil
fulde. Et godt Exempel er Festen til Minde om Kaptajn Restorff,
en af Byens populæreste Mænd, der faldt for Englændernes Kugler
den 4. Septb. 1807.
„Salen var dunkelt oplyst ved Maaneskinslamper. Gitteret for
Orkestret var betrukket med sort Klæde og behængt med hvide
Festoner. Midt for i dette stod en med sort Klæde betrukken
Talerstol. Ved den højre Side saas den Afdødes Portræt paa en
Medaillon, som var behængt med sorte Guirlander. Ved den venstre
saas en transparent Urne med C. O. A. Restorff, ligeledes behængt
med sorte Guirlander. Trindt paa Orkesterfoden stode sorte Gue-
ridons. Før og efter Talen hørtes en sagte, højtidelig Musik af
det fulde Orkester og derefter Kantaten, under hvis tvende sidste
Strofer Portrætet og Urnen behængtes, hint med Egeblade af to
.sortklædte Mandfolk, denne med hvide Roser af to sortklædte
Fruentimmer, hvormed Festen endtes“ 2).
Kantaten var af N. T. Bruun og Schall, der ligeledes skreve
Kantater til Akademiets Sørgefester over Maleren Juel og Christian VIL
Den Skade, der tilføjedes det kgl. musikalske Akademis Lokale
under Bombardementet 1807, blev hurtig udbedret, saa at Kon
certerne kunde gaa deres sædvanlige Gang i den paafølgende Vinter
sæson. Derimod var Restorffs Død et Tab, som ikke saa let lod
sig erstatte. Han havde været den ledende Aand i Selskabet, og
Koncertvæsenets Fremgang skyldtes navnlig ham. Dog bevarede
Akademiets Koncerter, der nu som før dirigeredes af S c h a l l ,
endnu i nogle Aar deres gode Ry. I 1812 skriver Kuhlau om
Klubkoncerterne i Kjøbenhavn: „De betydeligste af disse Koncerter
') „Dagen“ og Kjøbenhavns Skilderi 3 Fbr. 1807.
2) Penia 1807 p. 257 ff. og 321 ff.