151 / 230
144
— George Gerson —
Det blev til en hel Række Koncerter. Foght, Elev afT iemroth,
en god Bratschist og jævnt dygtig Musiker i det hele, om hvis
naive og godlidende Væsen der haves adskillige morsomme Anek
doter, var dog hverken Ophavsmanden til eller den egentlige Leder
af disse Dilettantkoncerter. „Naar jeg siger, at Foght var Anfører“,
fortæller Abrahams i sine Memoirer, „saa er dette bogstavelig rigtigt,
thi han stod paa Anførerpladsen; men den egentlige Sjæl i Anførel
sen, der stod ved Siden af ham, var G e o r g e G er s o n , saa at det
var rigtigt, hvad En bemærkede, at Foght svedte, men Gerson førte
an . . . Det var vistnok ham, der havde organiseret dette Amatør
selskab etc.“
Gerson, et virkeligt Talent, var selv Dilettant. Abrahams skildrer
ham som et i mange Henseender højt begavet, af Naturen lykkelig
udrustet og ved Flid mærkelig uddannet Menneske.
Flan var høj
og smuk, livlig og underholdende; han var en saa dygtig og prak
tisk Ivjøbmand og Bankier, at den kloge, skarptseende Hambro
optog barn som Associé; han var en fuldstændig Kalligraf, skrev
og talte med Lethed de fleste levende Sprog og var dertil en komplet
Musiker.
Flan spillede til Fuldkommenhed Violin og komponerede
med Fleld baade større og mindre Ting.
Især var han anset som
en af den Tids første Kvartetspillere. Violinspillet havde han stu
deret hos Tiemroth i Kjøbenhavn og derefter hos Andreas Romberg
i Hamborg, hvorfra han i
1812
som en ung Mand paa
22
Aar
vendte tilbage til Hjemmet.
Han hyldede den klassiske Retning i
Kunsten. Den gryende Romantik og mere moderne Virtuositet laa
udenfor hans Raadernm og tiltalte ikke hans Smag.
Selv Spohrs
Musik spillede han ikke, men kun Haydn, Mozart, Beethoven og
Romberg. „Hvad hans Violinspil angaar, da var hvert af hans Bue
strøg fuldt af Sang, og ligesom Romberg udmærkede han sig ved
den reneste Intonation selv i de højeste Applikaturer“ 1).
Fra „Harmonien“ flyttedes Amatørkoncerterne til det venskabe
lige Selskabs Værelser i „ V ild m a n d e n “ paa Østergade. I en af
lutter Nyheder bestaaende Koncert i dette Lokale Onsdagen den
14
.
Okt.
1818
, hvor bl. a. B e e t h o v e n s Ouverture til „Egmont“ blev
opført, spilledes for første Gang G e r s on s Es dur-Ouverture, den af
oblig. Violin af Dr. A n d re a s R om b e rg (Manuskript). 2den Del. Ny Ouver
ture af G eorge G e rs on; Sonate for Harpe med obligat Violin; Recitativ
og Kor af Operaen „Evelina“ af S a c c h in i.
*) „Tidsskrift for Musik“ 1858 Nr. 3. p. 5.