154 / 230
— Selskabets Opløsning —
147
han „i Forening rned en ung Student — nu vor højtskattede Tone-
digtei J. P. E. Hartmann — udførte Goncertanter af Kreutzer og
Moralt«').
Desværre var Glæden kun kort.
„Selskabets Virksomhed
vedvarede i nogle Aar, men efterhaanden faldt adskillige fra, P e
tersen blev Syngelærer i Sorø, og lidt efter lidt hensov dette Selskab,
som saa mange af dets Forgængere havde gjort«.
Abrahams til
føjer, at „paa den Tid kunde Dilettanter endnu fremtræde uden at
udsætte sig for en ubillig Kritik eller for at blive trukne frem for
Offentligheden.
Derfor var der ogsaa et venskabeligt Samkvem
mellem de deltagende, og ogsaa udenfor Selskabet musicerede vi
sammen i mindre Kredse, saaledes hos Stemanns, hos Fru Gold-
schmidt o. il. Steder; siden ogsaa hos Gerson, efter at han havde
giftet sig«.
Gerson nød ikke længe Familielivets Lykke. Fire Maaneder
efter sit Giftermaal døde han den
16
. Febr.
1825
af et Slag
tilfælde.
Den omtalte Bevægelse i den musikalske Verden, som gav An
ledning til Indførelsen af Amatørkoncerterne, affødte endnu en an
den Dilettantforening „Det musikalske Øvelsesselskab E u t e r p e « ,
hvis Koncerter vi første Gang have set omtalt i Januar
1813
, og
hvis Love udkom i Trykken
1818
. Ifølge disse var Hensigten med
Selskabet dels at give Elskere af Musik, som deri allerede havde
gjort Fremgang, Lejlighed til at opnaa videre Fuldkommenhed i
samm e, og dels at skaffe andre Musikyndere og iblandt disse for-
nemmeligen kongelige Embedsmænd Adgang til at høre vel udførte
Koncerter. Øvelserne begyndte den første Fredag i September og
holdtes derefter hver Fredag Kl.
7
indtil April Maaneds Udgang.
Den ene Fredag prøvedes kun, hvad der skulde opføres som Kon
cert den anden Fredag.
De virkelige Medlemmer kunde til Kon
certerne tage hver
2
Damer med.
Nogle Sange af F. W. S im o n s e n (
1822
) og P. G. K r o s s in g
(1822
og
1824
), en Kantate „Aaret«, komponeret af S c h a ll (
1825
),
forskjellige andre større Vokalkompositioner af R e i c h a r d t og
R o m b e r g , W e y s e s Reformationskantate, K u n z e n s „Skabningens
Halleluja« og Oratoriet „Opstandelsen“ og K u h la u s „Hymne til
Glæden« maa tjene til Oplysning om Karakteren af denne Del af
Euterpes Repertoire i Tyverne.
‘) „Mit Theaterliv“ III. p. 52.
10
*