156 / 230
VII.
Theatret og Kapellet. Det offentlige Koncert-
væsen. Repertoiret 1786—1836.
itSr*
o mere det kunstforstandige Publikum tabte Interessen for de
musikalske Selskaber, desto mere var det henvist til de
offentlige Koncerter, som gaves nu og da af Theatrets og
Kapellets Kunstnere eller af fremmede Virtuoser.
Fandt det nu
der, hvad det søgte? Vistnok kun undtagelsesvis.
Allerede tidlig
kom ogsaa det offentlige Koncertvæsen ind i en uheldig Gænge.
En fornuftig Ide, der fremkom, medens Klubtidens Koncertraseri
var paa sit højeste, blev ikke ænset. I en Artikel „Om Koncer
ter“ i Tidsskriftet „Iris“ for
1792
udtaler en anonym Forfatter sig
mod Klubkoncerterne og ytrer det Ønske, at der i Stedet for disse
m ange, mer eller mindre dilettantmæssige, halvt offentlige, halvt
private Koncertforetagender var „en stor offentlig Koncert eller
Académie de musique,
hvor Musiken kunstmæssig blev behandlet,
omtrent som
Concert spirituel
i Paris, om det endog skulde ske
paa offentlig Bekostning“. I et saadant Koncertinstitut vilde Thea
trets syngende Personale i Forening med Kapellet kunne have
dannet det naturlige Midtpunkt og udfoldet en smuk og gavnlig
Virksomhed paa et musikalsk Omraade, der laa udenfor Theatrets
Opgave som saadant.
Saaledes som Forholdene i Virkeligheden
udviklede sig, bleve de Kræfter, der levnedes fra Hof- og Theater-