Musikforeningens

154

— Siboni —

uhørt Popularitet, sporedes atter Fremgang i Sangkunsten.

Som

bekjendt var det G iu s e p p e S i b o n i , en med den gode italienske

Sangs Traditioner fortrolig Kunstner og anerkjendt fortrinlig Synge-

lærer, der hos os især bidrog til at hidføre denne nye Fase i Sang

kunstens Udvikling.

Protegeret af Prins Christian gjorde Siboni sin første Indtræ

delse i den kjøbenhavnske Musikverden ved en Koncert .eller Fore

stilling paa Theatret den

. Jan.

1819

, hvor han med Assistance af

Cetti og Zinck udførte Scener af „Titus“ og „Vestalinden“.

Han

blev udnævnt til Kammersanger og ansat som Direktør for Synge-

skolen, der begyndte sin Virksomhed under hans Ledelse den

. Aug.

1819

Den henrivende skjønne Tenorstemme, hvormed Siboni i sin

Ungdom havde gjort Furore paa de første italienske Operascener

baade i og udenfor Italien, havde tabt sin Friskhed, og han trak

sig snart tilbage fra Offentligheden som Sanger, skjønt han knap

var

Aar.

Da han i

1822

paa en Rejse til Italien optraadte i

Berlin og sang Licinius i „Vestalinden“, et af sine tidligere Glans

partier, høstede han kun ironisk Omtale af Kritiken. Hans ypper

lige Skole og ægte kunstneriske Foredrag gjorde det derimod endnu

til en Nydelse at høre ham i mindre Sager. Paér, der havde kom

poneret flere af sine Helteroller for ham, ogRossini, til hvis Trium

fer han ligeledes havde medvirket, hørte til hans Yndlingskom-

ponister.

Som Syngemester gik det Siboni omtrent som Du Puy.

Han

udrettede en Del, men kunde have udrettet endnu mere.

Han

blev, efter hvad Oehlenschlåger fortæller i sine „Erindringer“ , „en

meget fortræffelig Syngemester, hvad vort Theaterpersonale højligen

trængte til, og dannede ogsaa nogle gode Elever, skjønt hans Om

gang med de Store, som alle vilde have ham til Privatlærer for

deres Døtre, berøvede ham meget af hans T id .“

Til de mest be-

kjendte af hans Elever hørte R o s i n e L ø f f le r (Mad. F u n c k ), I d a

Wu 1f f og Altistinden Id a F o n s e c a , af hvilke den første dog alle

rede havde begyndt at vinde et Navn, før Siboni kom hertil

').

Siboni var Stifteren af det første M u s i k k o n s e r v a t o r i u m i

lvjøbenhavn.

Det „ S y n g e-In s t i t u t for Kjøbenhavns Ungdom af

begge Kjøn“, med hvis Oprettelse Zinck begyndte at sysle "allerede

1799

, havde et mere begrænset og mere populært Formaal og

9 Jvfr. Overskou p. fl. St. og Abrahams „Meddelelser af mit Liv“' p. 130 ff.