167 / 230
160
— Hofkoncerter —
i clet offentlige Koncertliv som Solospillere: Violinisterne L a p la u .
der døde
1809
i en endnu ung A lder, W e x s c h a l l , M o h r og
F r e d e r ik . F r ö h l i c h , Violoncellisten F u n c k , Elev af sin Mor
broder P. Schall, Fløjtisterne B r u u n og P e t e r s e n , Oboblæserne
Chr. F. B a r t h , den sidste af dette berømte Navn, og Kunzens
Søstersøn B r a u n , Klarinettisten P e t e r s e n , Hornisterne de to
Brødre A n d e r s e n , Harpespilleren L a m m i o. fl. A f disse var
vel atter Wexschall den genialeste, Fröhlich den fineste og mest
alsidige Musiker.
Det betegner i vort Koncertvæsens Historie et betydningsfuldt
Fremskridt, at Kapellet i den sidste Del af forrige Aarhundrede
fra at være et Korps, som Hoffet underholdt til sin private For
nøjelse — eller, som Kronprins Frederik udtalte sig overfor Nau-
mann, „fordi et Kapel eller en Kammermusik nu en Gang hørte
med til den kongelige Hofetat“ — gik over til at blive en ind
flydelsesrig Faktor i det offentlige Musikliv. Kapellet og Theater-
sangerne kom ogsaa paa det offentlige Koncertvæsens Omraade til
at udgjøre et sammenhørende Hele. De supplerede hinanden og
kunde vanskelig undvære hinanden, enten det gjaldt Opførelsen af
omfangsrigere Musikværker, der krævede et stort og sammensat
Apparat, eller blot Udfyldningen af de sædvanlige blandede Kon-
certprogrammer. Tidligere fandt en saaclan kunstnerisk Samvirken
som Begel kun Sted ved Hofkoncerterne til Glæde for de For
nemmes snævre Kreds.
Under Christian VII blomstrede H o fk o n c e r t e r n e. Han syntes
at have arvet sin Moders Sans for Musik og viste tidlig Interesse i
denne Retning. Gluck havde jo ogsaa sunget for hans Vugge,
Sarti, „Musikens Tibul“, var hans musikalske Opdrager. Det ses,
at der i hans Barndom jævnlig opførtes Koncerter for ham i hans
Gemak, og at den lille Prins allerede paa sin
11
Aars Fødselsdag-
overfor Scheibe optraadte som Kunstens Beskytter. Efter at Chri
stian VII var bleven Konge, hørte musikalske Soiréer til Hoffets
stadige Fornøjelser. Dette var en af Aarsagerne til Koncertvæsenets
almindelige Opsving paa denne Tid og næppe en af de mindst