Previous Page  169 / 230 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 230 Next Page
Page Background

m

— Det offentlige Koncertvæsen —

blev givet H a s s e s „I pellegrini“, et af de ved disse Lejligheder

hyppigst benyttede Oratorier. Hoffet ejede ved Udgangen af Aar-

hundredet en Samling Musikstykker af denne Art, der betegnes

som yderst righoldig ikke blot i Antal men ogsaa i Henseende til

indre Værd1). Passionskoncerterne ved Hoffet fandt regelmæssig

Sted Aarhundredet ud. De alvorlige T ider, som derefter oprandt

for Fædrelandet, bragte Forstyrrelse i dem, og efter Christian VH’s

Død synes de helt at være ophørte.

O f f e n t li g e Koncerter af Hoffets Sangere og Kapellister fandt

i Tiden før

1780

kun rent undtagelsesvis Sted. De betragtedes

som et Appendix til Operaen og holdtes i Theatret. Vi minde om

G lu c k s Beneficekoncert paa Charlottenborg den

19

. April

1749

,

hvor han „i Synderlighed til Auditorii største Gontentement paa et

af lutter Glas bestaaende og ej her forhen bekjendt værende Instru­

ment vilde lade sig høre“. I

1753

gaves ligeledes ved Sæsonens

Slutning en Koncert paa Theatret af de italienske Operister i For­

ening med Sr. P e r i c o l i , Virtuos paa „Viol de Cello“, den første

Gang Violoncellen fremtræder som Soloinstrument i vor Koncert­

historie. Ret ejendommeligt var det, at selv ved Opførelsen af

større sammenhængende Vokalværker maatte et eller andet instru­

mentalt Virtuosnumer ikke mangle. Saaledes ser man, at der mel­

lem Afdelingerne af J o m e l l i s „La passione di Giesu Cristo“, der

gaves af Italienerne som „Concerto spirituale“ paa Theatret den

11

.

og

15

. April

1772

, blev udført en Violinsolo.

Efter at fremmede Virtuosers Besøg og A fholdelsen af selv­

stændige Virtuoskoncerter paa Theatret eller i de musikalske Sel­

skabers Lokaler vare begyndte at blive hyppigere, vovede ogsaa

') Af Repertoiret have vi stødt paa: B e r to n is „Davidpoenitens1' (opf. 1777),

„Susanna“ (1/78) og „Joas“ (1779), A g r íc o la s „Den 21de Davids Psalme“

(1778), en Motet af D a rb e s (1780), en Kantate af S c h ild (1781), L em s

Oratorium „Christi Kirke“ (1785 og 1786), S c h u lz ’ s Oratorier og Hymner,

K un zen s „Skabningens Halleluja“ (1797) m. fl. Til Exempel paa et blan­

det Koncertprogram kan følgende fra 1783 tjene: 1. Koral af C. Ph. E. B a c h

2. „Reqviem“ af G o sse c. 3. Koral. 4. „Stabat mater“ af Haydn.