m
— Det offentlige Koncertvæsen —
blev givet H a s s e s „I pellegrini“, et af de ved disse Lejligheder
hyppigst benyttede Oratorier. Hoffet ejede ved Udgangen af Aar-
hundredet en Samling Musikstykker af denne Art, der betegnes
som yderst righoldig ikke blot i Antal men ogsaa i Henseende til
indre Værd1). Passionskoncerterne ved Hoffet fandt regelmæssig
Sted Aarhundredet ud. De alvorlige T ider, som derefter oprandt
for Fædrelandet, bragte Forstyrrelse i dem, og efter Christian VH’s
Død synes de helt at være ophørte.
O f f e n t li g e Koncerter af Hoffets Sangere og Kapellister fandt
i Tiden før
1780
kun rent undtagelsesvis Sted. De betragtedes
som et Appendix til Operaen og holdtes i Theatret. Vi minde om
G lu c k s Beneficekoncert paa Charlottenborg den
19
. April
1749
,
hvor han „i Synderlighed til Auditorii største Gontentement paa et
af lutter Glas bestaaende og ej her forhen bekjendt værende Instru
ment vilde lade sig høre“. I
1753
gaves ligeledes ved Sæsonens
Slutning en Koncert paa Theatret af de italienske Operister i For
ening med Sr. P e r i c o l i , Virtuos paa „Viol de Cello“, den første
Gang Violoncellen fremtræder som Soloinstrument i vor Koncert
historie. Ret ejendommeligt var det, at selv ved Opførelsen af
større sammenhængende Vokalværker maatte et eller andet instru
mentalt Virtuosnumer ikke mangle. Saaledes ser man, at der mel
lem Afdelingerne af J o m e l l i s „La passione di Giesu Cristo“, der
gaves af Italienerne som „Concerto spirituale“ paa Theatret den
11
.
og
15
. April
1772
, blev udført en Violinsolo.
Efter at fremmede Virtuosers Besøg og A fholdelsen af selv
stændige Virtuoskoncerter paa Theatret eller i de musikalske Sel
skabers Lokaler vare begyndte at blive hyppigere, vovede ogsaa
') Af Repertoiret have vi stødt paa: B e r to n is „Davidpoenitens1' (opf. 1777),
„Susanna“ (1/78) og „Joas“ (1779), A g r íc o la s „Den 21de Davids Psalme“
(1778), en Motet af D a rb e s (1780), en Kantate af S c h ild (1781), L em s
Oratorium „Christi Kirke“ (1785 og 1786), S c h u lz ’ s Oratorier og Hymner,
K un zen s „Skabningens Halleluja“ (1797) m. fl. Til Exempel paa et blan
det Koncertprogram kan følgende fra 1783 tjene: 1. Koral af C. Ph. E. B a c h
2. „Reqviem“ af G o sse c. 3. Koral. 4. „Stabat mater“ af Haydn.