168 / 230
— Christian VII —
161
virksomme. Der gaves Koncerter, snart lios Kongen, snart hos
Overhofmarschal M oltke, smaa udsøgte Koncerter, hvor Øret med
Vellyst svælgede i Nydelsen af italienske Sangerinders yppige og
forfinede Kunst. „Om A ftenen“, optegner Schiønning i sin Dagbog
i Febr.
1771
, „var jeg paa Koncert paa Slottet paa Apartements-
Salen. S a r t i slog Klavsumbalet, Jomfr. T o r r i sang der første
Gang. Operatriserne A tm er i gi og B a ld e tt i sang tilligemed hende
v ex elvis“. Da Yndlingen Grev Holck var bleven anden Gang gift,
kom Kongen og Dronningen hver Søndag Eftermiddag til Koncert
og Kollation i hans Værelser1). Det var ved en af de saakaldte
Privatkoncerter, hvor ingen uden det kongelige Hus og de opvar
tende Kavalerer og Damer kom, at Sartis etikettestridige Familiaritet
skaffede den gamle Enkedronning Sofie Magdalene en Ærgrelse paa
Halsen, som lagde hende i Graven2).
Endnu efter Nedlæggelsen af den italienske Opera vedblev
italiensk Musik fortrinsvis at uclgjøre den vokale Del af Hofkon
certernes Programmer. Der er bevaret et Exemplar af Ordene til
en Koncert paa Fredensborg i
1780
, som viser, at der ved denne
Lejlighed blev sunget Kor af Gluck og Piccinni, Soloer af Vento,
Naumann, Rauzzini, Sacchini og Bertoni. Solopartierne udførtes af
Elsberg, Mad. Rosing, Musted, Jfr. W inther, Urberg og Jfr. Møller.
A lle Festligheder højtideligholdtes med Opførelsen af Kantater før
eller under Taffelet.
Paa Bibliothekerne findes en hel Række
Texter til saadanne Festkantater fra Aarene
1778
—
1784
, kompo
nerede dels af S c a l a b r i n i , dels af W e r n i c k e , nogle i Form af
Pasticcioer sammensatte af Musik af berømte italienske Mestere.
Det mærkeligste ved disse Festpoesier, hvoriblandt exempelvis skal
nævnes „Halfdan Svartes Drøm“ (
1779
), „Den formildede Fader“
(
1780
), „Furius Gamillus“ (
1782
) og „Frithiof“ (
1783
), var, at de
alle vare danske.
Større kunstnerisk Interesse havde P a s s i o n s k o n c e r t e r n e i
d en stille Uge, der plejede at finde Sted mindst tre Aftener, saa-
ledes at Hovedværket blev opført to Gange. I
1776
f. Ex. opførte
Italienerne om Tirsdagen og Fredagen P i c c i n n i s „La morte
d ’A bel“, og den danske Syngeskole om Lørdagen P e r g o l e s i s
„Stabat mater“ og en Motet af samme Komponist. I
1792
var
Hovednumeret S c h u lz ’s „Ghristi Død“, mellem hvis to Opførelser
') Charlotte Biehls Breve. Hist. Tidsskr. 3 Række IV. p. 390.
2) Smstds. p. 399.
Musikf. Festskrift. 1.