![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0157.jpg)
150
— Sangkunsten —
tjenesten, opslidte i et forceret, spredt og planløst Koncertarbejde,
der førte til Slaphed baade i Valget af Repertoiret og i Udførelsen.
Især gik det ud over Sangen, som ogsaa andre Omstændigheder,
og da navnlig Mangelen paa god Instruktion, bidroge til at bringe
i Miskredit.
Sangkunstens Pleje her i Landet fra Oprettelsen af den danske
Syngeskole indtil Udgangen af det her behandlede Tidsrum er af-
vexlende et Billede paa Dygtighed og Uforstand, paa Iver og Skødes
løshed, paa sand Interesse og Ligegyldighed hos de Styrende.
Syngeskolen vakte strax ved sin første Fremtræden for Offentlig
heden i et Par Koncerter paa Hoftheatret d.
13
. November og
18
.
December
1773
de bedste Forhaabninger.
Hver Kjendere med mig nu gjerne siger
de Franskes Sang Farvel!
og klapper før af vore danske Piger,
vor H a lle og M orell.
lød clet fra Patrioterne. En „gejstlig“ Koncert i April
1775
, hvor
der bl. a. blev opført P e r g o l e s i s bekjendte „Stabat mater“, til
hvilket Ewald ved denne Lejlighed havde skrevet sin danske Over
sættelse, blev modtagen med almindeligt Bifald, og fra næste Aar
af ansaas Skolens Elever endog for modne til skiftevis med Italie
nerne at udføre Passionsmusiken ved Hoffet, indtil man endelig i
1778
mente helt at kunne undvære de fremmede Sangere.
P o t e n z a var langt fra nogen fremragende Lærerbegavelse.
Ved sin Flid. sin sunde italienske Methode og praktiske Erfaring
som Sanger naaede han ikke desto mindre overraskende Resultater.
Damerne Halle (Fru Walther), Winther, Morel (Mad. Gjelstrup),
Devegge (Mad. Preisler), Møller (Mad. Berthelsen, senere Mad. Fry-
dendahl) og Morthorst (Mad. Dahlén); Herrerne Urberg, Rosing,
Gjelstrup og Saabye vare alle, helt eller tildels, Elever af Synge
skolen x).
Potenza ansaa selv Saabye og Mad. Dahlén for sine
bedste Elever. Særlig var J o h a n n e E l i s a b e t h D a h l é n f. Mort
horst, der debuterede paa Theatret i
1784
, men hvis Naturel og
ydre Personlighed navnlig i en senere Alder gjorde hende mindre
skikket for Scenen, i en lang Aarrække en af de største Prydelser
:) Potenzas Anseelse naaede ogsaa til Udlandet. Saaledes blev den udmær
kede svenske Tenorsanger K a rste n sendt til Kjøbenhavn for at fuldende sin
Uddannelse under hans Vejledning.