![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0140.jpg)
— Bombardementet
1807
—
133
tiderne“ (1803) og den her ligeledes hidtil uopførte 2den Akt af
„Tryllefløjten“ (1804), snart assisterede han andre. Koncertgiverne,
de udenlandske saavel som vore egne, de berømte og de ganske
ubekjendte, kunde gjøre sikker Regning paa ham. Her sang han
en Arie eller Duetter og Terzetter med Sangerinderne Dahlén og
Frydendahl, hist spillede han en af sine Violinkoncerter, eller hans
Navn fandtes paa Programmet som Komponist snart til en Fløjte
koncert, snart til en Valdhornkoncert. Han komponerede og arran
gerede Musik til de militære Musikkorpsers saakaldte Harmonikon
certer; ved andre Lejligheder var det en Sangmusik, man bad ham
om, og sjælden forgjæves. I disse for Kunsten i det hele lidet gun
stige Aar kappedes han med Kunzen om at give Folkestemningen
Udtryk i en Pjække mindre Lejlighedskompositioner. Det var saa-
ledes Du Puy, som komponerede Musiken til den Sang af Rahbek,
hvormed Koncertsæsonen i det harmoniske Selskab efter Bombarde
mentet indlededes den I lte Novb. 1807, og hvis første Strofe lød:
Saa samles vi igjen til Lyst
ved hulde Harmoni!
Men kan det vaandefulde Bryst
og finde Fryd deri?
Vil Nød og Farers Minde sig
ej blande i vor Fryd?
Vil Gjenlyd ej af Jammerskrig
afbryde Sangens Lyd?
For Koncerterne i „Harmonien“ og flere andre Klubber var
Du Puy, især som Sanger, lige saa uundværlig som for Theatret,
en ren Skat. Man var ikke langt fra at forgude ham, og dog paa-
stodes det, at de, som ikke havde hørt ham synge i snævrere Pri
vatkredse, ikke kunde gjøre sig nogen Forestilling om Virkningen
af hans Sang, naar den miderstøttedes af det personlige Trylleri,
som han udøvede i den selskabelige Omgang.
I August 1808 maatte Du Puy, der med Bravour havde kæm
pet mod Englænderne i 1807, forlade Theatret som Sanger for at
kunne blive udnævnt til Løjtnant ved Livjægerne, og Forbudet
mod ikke at besmitte Officersstanden ved at optræde paa Scenen
blev overholdt saa strengt, at nogle Sangnumere, hvori han havde
tilsagt sin Assistance ved en Kapelkoncert paa Theatret, maatte
aflyses.
Grunden til, at den feterede Kunstners Ophold her i Landet
snart efter fik en lige saa hovedkulds og uventet Afslutning som