137 / 230
130
— „Skabningens Halleluja“ —
an ved Balletterne, er Musikdirektør i det harmoniske Selskab og
er d e r Fører for anden Violin.
Han er en yndet præcis og
elegant Solospiller, og man sætter Pris paa ham som en tjenstvillig
og menneskevenlig ung Mand. Hans Svoger, Hr. S e i d l e r , er for
Tiden vor første Fløjteblæser og fortjener paa Grund al sin stadige
Flid, sin Færdighed, sin forbedrede Tone og sin utrættelige Bei ed-
villighed vort musikalske Publikums Bifald og Agtelse.
Hr. K e y -
p e r er med sin Kontrabas Anfører for Basserne og har dertil al
fornøden Duelighed. Hr. M o r e ll sidder med sin Violoncel sædv an
ligvis ved Flygelet, og naar hans Gigtsmerter ikke plage ham,
kan man sikkert forlade sig paa ham.
Hr. F u h r m a n n og hans
Elev, Hr. G r u n e r , der begge ere ansatte i Kapellet, blæse Hornene.
Den første har ogsaa*nu og da gjort sig yndet som Sanger“. Om
Opførelsen af ^Skabningens Flalleluja“ gjør Zinck den Bemærkning,
at den i det hele taget var god, skjønt Trompeterne og Paukerne
ikke altid faldt ind i rette T id, og Basunerne aldeles manglede.
„Men hvor ikke de nødvendige Prøver tinde Sted, hvor ikke enhver
Musicerende møder til Prøven, eller naar han er der, dog ikke prø
ver med, kan man ikke vente en Opførelse uden Fejl“. Han roser
de Syngende, der ved deres særdeles gode Udførelse af de rigtignok
kun firdobbelt besatte Kor indgav ham det Ønske, „at dog alle
vore Kor, saaledes som her, hellere kun vare firdobbelt besatte, end
at et stort Personale møder op, hvoraf den ene Halvdel synger slet,
og den anden Halvdel slet ikke synger“.
Jubilæumsdagen den 19. Juni 1803 fandt det harmoniske Sel
skab i dets fulde Kraft.
Hin Kvist saa spæd
et Træ saa stolt er vorden,
dets Skyggers Fred
er vide kjendt i Norden.
Venskab det har for andre kier,
skyldfrie Glæder der bygge,
smilende Muser og Gratier
samles med Lyst i dets Skygge.
som det hed i en Sang af Rahbek. Der blev opført en Kantate af
Thaarup og Kunzen. Pram holdt Festtalen. Ved Bordet sang man
den nys nævnte Rahbekske Sang foruden flere andre, og et Kor af
tolv hvidklædte Smaapiger kom ind og sang en Tak til alle dem,
der havde virket for Selskabet.
Flenad Aften kjørte hele Forsam
lingen i en lang Række Karether ud til Sommerlokalet paa Ravns-