![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0134.jpg)
— Hartmanns sidste Leveaar —
127
Aar formørkedes af Sygdom og huslige Sorger, vedblev han dog
til det sidste, saa vidt hans Kræfter tillode det, at virke for det
harmoniske Selskab, der paa sin Side efter Evne søgte at mildne
hans Kaar.
Naar Livets Kummer ham forfulgte,
naar under Sygdoms Haand han laa,
L)u rørtes ved hans bange Klage,
Du bød ham Trøstens Honning smage,
og huld Du til hans Modgang saa.
Og stundom naar en bedre Stjærne
tilsmilte ham en stakket Fryd,
og atter kort han Strengen rørte,
Du venlig paa hans Toner hørte
og ynded kjærlig deres Lyd.
hedder det i en Sang af en anonym Forfatter, hvori Hartmann paa
Selskabets Nytaarsfest den 23. Jan. 1793 bragte det sin Tak. Paa
Fastekoncerterne s. A. opførtes hans „Forløserens Død, Opstandelse
og Himmelfart“ til Text af. C. Hertz sammen med et „Kyrie eleison“
af Naumann.
Hvem der afløste Hartmann som Koncertmester i „Harmonien“,
vides ikke med Vished.
Sandsynligvis var det L em ; i alt Fald
dirigerede denne i en lidt senere Periode Orkestret ved Selskabets
Koncerter.
Sin største Hæder i den sidste halve Snes Aar af forrige Aar-
hundrede skyldte Selskabet S c h u lz og K u n z e n , der begge en Tid
lang som Medlemmer af Bestyrelsen interesserede sig varmt for
Koncertvæsenet.
Fortegnelsen over deres fra 1788 til Aaret 1800
i „Harmonien“ opførte Vokalkompositioner, af hvilke en stor Del
udtrykkelig vare komponerede for dette Selskab, omfatter: af S c h u lz
Oratorierne „Maria og Johannes“ og „Christi Død“, de bekjendte
Hymner af Thaarup og Storm, Baggesens Lovsang og en Foraarssang
af Thaarup, flere større Lejlighedskantater af forskjellige Forfattere,
i Beglen en, undertiden to ,om Aaret; af K u n z e n „Skabningens
Halleluja“ og ligeledes forskjellige større Lejlighedsmusiker.
Des
uden opførtes i de samme Aaringer nogle Kantater af AVedel,
G r ö n la n d og Grevinde A h l e f e l c l t 1).
') Ligesom ved de ældre Musikselskaber hidsætte vi tillige Navnene paa de
større Vokalværker af fremmede Komponister, som vides at være udførte i
„Harmonien“ siden den omtalte Opførelse af Handels „Messias“ og indtil
Aarhundredets Udgang. 1787: P e r g o l e s i , „Stabat mater“ . 1789: R o d e -