Musikforeningens

— En Akkvisition —

borg, hvor der paa Søen var foranstaltet et Tog af Baade med

blæsende Instrumenter.

Festen sluttede med Bal og en Illumina

tion, ved hvilken man saa Selskabets Skytsgudinde, Gratien Harmoni,

fremstillet i T ran sparen t1).

Nogle Aar forinden var der i den kjøbenhavnske Musikverden

fremstaaet en n y , interessant Personlighed, Violinvirtuosen, Sange

ren og Komponisten E do u a r d D u P u y , hvem vi 1804 finde som

en af Direktørerne for det harmoniske Selskab2). Ung, smuk, livlig

og galant, Franskmand fra Top til Taa, havde denne ejendomme

lig glimrende Fremtoning alle Betingelser for at gjøre Lykke, især

hos Damerne. Men dertil kom, at det hemmelighedsfulde Slør, der

hvilede over hans Fødsel, og de Omstændigheder, som havde ført

ham til Danmark, omgave hans Person med en egen Bomantik.

Du Puy havde siden 1793 været ansat som Koncertmester i

det svenske Hofkapel og debuterede 1799 som „jeune premier“ ved

Operaen i Stockholm , hvor hans dramatiske Løbebane imidlertid

nogle faa Maaneder efter fik en brat Afslutning, idet han i Novem

ber s. A. over Hals og Hoved maatte forlade Sverig. Ved en Fest

i Anledning af Napoleons Hjemkomst fra Afrika havde han sunget

nogle Viser i frisindet eller, som det blev opfattet, revolutionær R et

ning og fik derfor Befaling til ufortøvet at forføje sig ud af Riget.

Rigtignok blev denne Befaling ved indflydelsesrige Venners Mellem

komst atter tagen tilbage, men da han næste Gang optraaclte paa

Scenen som Adolf i „Lilla matrosen“ og ved det Sted, hvor hans

Medspillende spørger: „Hvart tar ni vågen?“ lagde en særlig Beto

ning i sit Svar: „Jag tar ingen våg, jag biir qvar!“ hvorover Par

terret brød ud i et larmende Bifald, blev Kongen, der var til Stede,

saa opbragt, at han paany gav Du Puy Ordre til at rejse3).

Du Puy tog til Kjøbenhavn og optraadte i Foraaret 1800 et

Par Gange offentlig som Violinspiller, dels i en Koncert, som han

selv foranstaltede den 29. Marts paa det kgl. Theater, og hvor han

spillede to af sine egne Violinkoncerter og en Dobbeltkoncert med

Schall, dels i en Koncert af Kapellet snart efter, paa hvilken han

sammen med Lem udførte sin Dobbeltkoncert, en af hans mest

bekjenclte og hyppigst spillede Kompositioner, der cirkulerede i

9 „Dagen“ 22. Juni 1803.

2) En Promemoria fra Direktionen, dat. 23. April 1804, er undertegnet Hamme-

rich, Bugge, Lem, Hammelet', Øst, Hiort. Sames og Du Puy.

3) Jvfr. Dahlgren: „Anteckningar om Stockholms theatrar“ p. 453.