131 / 230
124
— Koncertvæsenets Udvikling —
fornuftigste sagde, at det maatte vel være smukt, siden Alverden
sagde det, og de ikke havde forstaaet en Døjt deraf.“
Koncerten i det harmoniske Selskab, der begyndte som privat,
skiftede efterhaanden Karakter. „Den blev aaben for et betydeligt
Antal fremmede“, skriver Barens, „aaben for ethvert anstændigt
Fruentimmer, som kunde skaffe sig Indgangsbillet. Den fik et større
men et tillige mere kræsent Publikum til Dommer. Den blev paa
den Maade en offentlig Koncert, af hvilken man kunde dømme om
Kunsten og Smagen i Hovedstaden.
Det dilettantmæssige Præg
trængtes ogsaa mere og mere tilbage, idet ikke blot Solonumrene
men ogsaa de vigtigste Orkesterpartier bleve udførte af Mænd af
Faget.
Musikere, der optoges som Medlemmer, bleve ikke alene
fritagne for Byrder og Betaling, men
fik ogsaaet aarligt Vederlag.
„Men ikke nok at man tilbød, man rakte Erindringen
0111
sin Er-
kjendtlighed med Delikatesse. Man haanede den Usling, der turde
kalde de intetsigende Honorarier, som bydes Musici, Betaling“.
Fremmede Virtuoser lode sig ikke sjælden høre i Selskabet, før de
gave offentlige Koncerter. I Reglen viste man sin Paaskjønnelse
ved at overlade dem Lokalet til en offentligKoncert, undertiden
ved at forære dem en Ring, et Ur
el. lign. „I enhver af disse
Henseender viste Selskabet sine yngre Søstre den Vej, man kunde
gaa frem paa“.
Dilettantinders hyppigere Deltagelse i offentlige
Koncerter skyldtes ligeledes nærmest det harmoniske Selskab r).
Koncerternes større Offentlighed strakte sig desværre ikke saa
vidt,, at Programmerne bleve offentlig bekjendtgjorte. De helt offent
lige Koncerter, hvortil Selskabet overlod assisterende Kunstnere o. a.
sit Lokale, kaste imidlertid et og andet Strejflys over dets egen
regelmæssige Koncertvirksomhed. Lørdagen den 26. Juni 1790 gav
H a r t m a n n saaledes en Koncert med følgende Program: 1ste Afdeling.
Sym foni; Bravourarie afMad. B e r t h e 1s e n ; Violinkoncert af Lir. L e m ;
Klarinetkoncert af Hr. S ch 1i c k ; Symfoni. 2den Afdeling. En gejstlig
Original-Kantate, Poesien af Hr. LIertz, Musiken af Koncertmester
’ ) Udenfor Koncertaftenerne fik Damer først Adgang til Selskabet ved Indfø
relsen af Assembléer og Baller i 1787 eller 1788. I Slutningen af Vinteren
1802—1803 holdtes den første Maskerade i „Harmonien“ . I Sommertiden
havde allerede før 1788 enkelte Medlemmer et Samlingssted for sig og Damer
paa „Eutin“ udenfor Vesterport. 1788 fik Selskabet Sommerlokale paa „Glacis
holm“ og 1791 paa „Lykkens Prøve“ , senere Christianis Institut. Derfra flyt
tedes Sommerlokalet 1795 til „Store Ravnsborg“ paa Nørrebro.