203 / 275
Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv
ved skibbroen i den nye havn ved Østerport«. Som ved kurtinen
findes der ikke opgivet mål på graven i forbindelse med kontrakten
for arbejdet syd for Østerport. Målene nord herfor angiver en bred
de på ca. 39 m og en dybde på 3,2 m og der synes ikke på den sven
ske spion Thomes kort at være nogen størrelsesforskel på graven
nord og syd for Østerport.14
Bebyggelse bag volden
Bag Christian IV's kurtine, i den vestlige del af udgravningsfeltet,
blev der fundet bygningsrester. Det var dog ikke hverken ud fra
stratigrafien eller fundene muligt at afgøre, om disse var samtidige
med volden. Det er dog sandsynligt, idet Christian IV i 1636 omta
ler byggeri på strækningen netop i udgravningsområdet. Brevet
afslører kongens sædvanlige engagement i sine byggerier, som han
i høj grad betragtede som personlige anliggender: »Jeg glemde
ochsaa nu siist udi En hast at spørre ehther, huem den Er, som
begunder at bigge op tiil Vollen thuerdt offuer fraa Salig hoffmei
sters gaard [beliggende på Magasin's grund]. Jeg maatte gerne
vyde, huem der maa haffue giffued loff dertil, ty den Voll haffuer
Jeg laadid legge derher och ingen anden, huorfor Jeg ocksaa uill
uyde, huem der skal bigge op tiil den.« 15
Bebyggelsessporene var meget sporadiske. I den nordlige del af
udgravningsfeltet lå et muret ildsted og et nord-syd orienteret kam
pestensfundament. En sammenhæng mellem de to elementer kun
ne ikke positivt påvises. Muligvis skal stensporsrækken i denne del
af feltet, forsøgsvis tolket som en voldfodsforstærkning, i stedet ses
som en del af bebyggelsen. I den sydlige del af udgravningsfeltet
blev registreret tre øst-vest orienterede syldstensrækker. Den syd
ligste syldrække var ret kraftig med to sammenbyggede rækker af
mellemstore kampesten og kan stamme fra en ydervæg, hvor de to
andre var spinkle og kan stamme fra en indre rumopbygning.
Omkring syldene lå gulvlag.
Midt i Vandporten og samtidig med denne lå et muret afløb, som
har haft forbindelse med bebyggelse på Magasin-grunden og afløb
i voldgraven. Det kunne ikke arkæologisk afgøres, i hvor lang tid
kloakken har været i funktion. Makrofossilanalyser af de aflejrede
lag viser, at afløbet kan have haft en kombineret funktion af køkken-
afløb og afløb til gadevand.
197