208 / 275
Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin
Af Henrik B. Frederickson
Den 18. december 1556 skænkede Chr. III Grønnegårds Havn til
Københavns borgere som vinterhavn til deres skibe. Mængden af
fartøjer, der lå i vinterleje inde i havnen mellem Slotsholmen og
Sjælland, må være blevet for stor og har antagelig begrænset den
daglige brug af havnen i vinterhalvåret. Derfor fik borgerne dette
havneareal, der formentlig tidligere havde fungeret som havn for
flåden
.1
Borgerne har antagelig ikke modtaget gaven med den
største begejstring, for i 1591 måtte Chr. IV gøre Københavns borg
mestre og råd opmærksom på sin farfars gavebrev og endnu
engang opfordre til, at borgernes skibe skulle ligge i vinterleje i
Grønnegårds Havn
.2
Borgernes modvillighed mod at bruge havnen
til vinterleje bliver forståelig, når man læser et dagbogsnotat fra d.
27. december 1609. Her fortælles det, at der blæste en storm, der
bl.a. var årsag til, at de skibe, der lå i vinterleje i Grønnegårds Havn,
rev sig løse og blev beskadiget
.3
Borgerne har formentlig ikke været
interesserede i at udsætte deres fartøjer for denne risiko ved at
udlægge dem i den stort set ubeskyttede havn.
Gavebrevet fra 1556 er det ældste vidnesbyrd om havnen, men
hvorledes navnet er opstået, eller hvor tidligt området har fungeret
som havn, er uvist. H. U. Ramsing mente, at navnet Grønnegård
kunne stamme fra en færgegård på Refshalen, og at navnet efter
følgende kunne være vandret fra gården til havnen
;4
men hans
påstand kan ikke dokumenteres. Det eneste, der er sikkert, er, at
havnen i 1556 omtales som Grønnegårds Havn, og at den kan have
fungeret som havn meget længe inden den omtalte første gang.
Lokaliseringen af havnen
Det er i dag vanskeligt at fastslå, hvor stor havnens udstækning har
været, eller hvor den helt præcist har været beliggende. Det første
og formentlig også eneste kort, hvorpå navnet Grønnegårds Havn
optræder, stammer fra 1681. Det er et detailkort over den forreste
del af Christianshavn, tegnet af den kgl. ingeniør Gottfried Hoff-
202