Previous Page  208 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 208 / 275 Next Page
Page Background

Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin

Af Henrik B. Frederickson

Den 18. december 1556 skænkede Chr. III Grønnegårds Havn til

Københavns borgere som vinterhavn til deres skibe. Mængden af

fartøjer, der lå i vinterleje inde i havnen mellem Slotsholmen og

Sjælland, må være blevet for stor og har antagelig begrænset den

daglige brug af havnen i vinterhalvåret. Derfor fik borgerne dette

havneareal, der formentlig tidligere havde fungeret som havn for

flåden

.1

Borgerne har antagelig ikke modtaget gaven med den

største begejstring, for i 1591 måtte Chr. IV gøre Københavns borg­

mestre og råd opmærksom på sin farfars gavebrev og endnu

engang opfordre til, at borgernes skibe skulle ligge i vinterleje i

Grønnegårds Havn

.2

Borgernes modvillighed mod at bruge havnen

til vinterleje bliver forståelig, når man læser et dagbogsnotat fra d.

27. december 1609. Her fortælles det, at der blæste en storm, der

bl.a. var årsag til, at de skibe, der lå i vinterleje i Grønnegårds Havn,

rev sig løse og blev beskadiget

.3

Borgerne har formentlig ikke været

interesserede i at udsætte deres fartøjer for denne risiko ved at

udlægge dem i den stort set ubeskyttede havn.

Gavebrevet fra 1556 er det ældste vidnesbyrd om havnen, men

hvorledes navnet er opstået, eller hvor tidligt området har fungeret

som havn, er uvist. H. U. Ramsing mente, at navnet Grønnegård

kunne stamme fra en færgegård på Refshalen, og at navnet efter­

følgende kunne være vandret fra gården til havnen

;4

men hans

påstand kan ikke dokumenteres. Det eneste, der er sikkert, er, at

havnen i 1556 omtales som Grønnegårds Havn, og at den kan have

fungeret som havn meget længe inden den omtalte første gang.

Lokaliseringen af havnen

Det er i dag vanskeligt at fastslå, hvor stor havnens udstækning har

været, eller hvor den helt præcist har været beliggende. Det første

og formentlig også eneste kort, hvorpå navnet Grønnegårds Havn

optræder, stammer fra 1681. Det er et detailkort over den forreste

del af Christianshavn, tegnet af den kgl. ingeniør Gottfried Hoff-

202