HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Henrik B. Frederickson

1 1639 fik Christianshavn købstadsrettigheder, og skal man tro dis

se, så forelå der intet problem om rettighederne til Grønnegårds

Havn.

Havnen blev nemlig slet ikke omtalt. Meget tyder dog på,

at nogen havde glemt at indføje et afsnit om rettighederne til de

christianshavnske havne, for allerede efter 3 dage fik privilegierne

et tillæg, der klart tilkendegav, at Christianshavn havde uind

skrænkede rettigheder til de havne de selv havde ladet grave eller

måtte lade grave i fremtiden

.25

Det betød at Grønnegårds Havn

ikke var blandt de havnearealer, der tilfaldt Christianshavn. Natur

havnen kunne udnyttes uden nogen form for udgravning, som det

i denne periode blev gjort af Københavns Skipperlaug.

Tvisten fortsatte også efter Kongens og Rigets dom af 13. juni

1655. Dommen tog hensyn til begge parter og ikke mindst til de

modstridende kongebud. Fremover skulle de skibe, der lå ude i sel

ve Grønnegårds Havn, betale havnepenge til København, mens de,

der anløb Christianshavns bolværker, skulle betale til Christians

havn

.26

Fire måneder senere fik Christianshavn dog kongelig tilla

delse til indtil videre at opkræve havnepenge af de skibe, der lå i

deres havn vinteren over

.27

Den ikke nærmere specifikation af hav

nen har formentlig endnu engang givet Christianshavn mulighed

for at opkræve havnepenge af skibene i selve Grønnegårds Havn.

Først ved Christianshavns nedlæggelse som købstad i 1674 blev tvi

sten endelig løst, og da var det København, der gik af med sejren

.28

Den ældste skibsbro ved Grønnegårds Havn

Sideløbende med den arkæologiske undersøgelse af den tidligere

B&W-grund i 1996 og 1997 blev der lavet en arkivalsk undersøgel

se til belysning af områdets historie og topografiske udvikling

.29

Undersøgelsen, der bl.a. har dannet grundlag for denne artikel,

viste at den ældste skibsbro ved Grønnegårds Havn antagelig kun

ne tilskrives købmand og assessor i Admiralitetskollegiet Jonas

Jensen Trellund, der i 1666 købte ejendommene Strandgade 4-10

.30

Købet skal antagelig ses i sammenhæng med de privilegier, som

Trellund allerede fik tre år tidligere. Fr. III havde i 1663 givet Trel

lund tilladelse til, at etablere et skibsværft med op til fire beddinger

til nybygning af skibe samt til opførelsen af en savmølle og en

reberbane. Kongens vidtgående privilegier til Trellund tillod ham

også at antage hollandske skibsbyggere og tilstod ham tilligemed

208