219 / 275
Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin
efter sænkningen af vragene, eller om der er gået en årrække inden,
der er blevet opført et egentlig anlæg oven på vragene. De ældste
daterede dele af konstruktionen er en række pæle dateret til 1639.
De var placeret mellem skibsbroens 2 formodede faser og er i for
bindelse med de arkæologiske undersøgelser opfattet som en sene
re fase i rækken af fortøjningspæle. Såfremt faseinddelingen er kor
rekt, viser denne datering, at et anlægsarbejde har fundet sted i
eller efter 1639. Det er dog stadig ikke muligt at fastslå hvorvidt,
selve skibsbroen har været en realitet på dette tidspunkt, eller om
der blot er tale om et mislykket forsøg på at etablere et anlæg oven
på vrag nr.
1
og nr.
2
.
Bolværkerne på skibsbroens nordlige og vestlige side kan enty
digt dateres til 1688/1689, hvorimod den sydlige side slet ikke
indeholdt noget daterbart materiale
.48
Disse dateringer kan dog
ikke bruges til andet end at fastslå, at der har været en skibsbro på
dette tidspunkt. Skibsbroen eksisterede nemlig allerede, da Gott
fried Hoffmann tegnede det første detailkort over den forreste del
af Christianshavn i 1681.49
Hvem der har været ansvarlig for sænkningen af de 2 første vrag
er uvist. Hvis Lemée har ret i identifikationen af Elefanten, kan det
muligvis være Chr. IV, men det formodede årstal for sænkningen
og ikke mindst vragenes placering, kan pege på Kongens skibsbyg
mester David Balfour, der måske så alligevel har søgt at foretage en
opfyldning af sit fortov?
Udvidelsen af skibsbroen og sænkningen af vrag nr. 5 kan måske
tilskrives Jonas Jensen Trellund eller en senere ejer, men det virker
ikke videre sandsynligt, at skibet, der antagelig er bygget i 1644,
først er blevet genbrugt i 1700-tallets midte.
På Gottfried Hoffmanns detailkort fra 1681 ses skibsbroen ganske
tydeligt. Efter den og kranen blev omtalt første gang i Trellunds
pantebrev til hofpræsten Bremer i 1668, blev anlægget endnu en
gang omtalt i forbindelse med Kronens pantsætning af Trellunds
ejendom i 1669 og tredie gang i 1684, da Kronen endelig havde solgt
den udpantede ejendom til F. A. Müller
.50
I de 15 år Trellunds udpantede ejendomme var i kronens vare
tægt, blev de meget forfaldne. Müller var ved overtagelsen nødt til
at istandsætte ejendommene. Desuden fik han d. 1. november 1684
tilladelse til at opsætte nye kraner på kølhalepladen
.51
I Køben-
213