Henrik B. Frederickson
tebrev til hofpræsten Johannes Bremer af 11. juni 1668 omtaler for
uden ejendommene i Strandgade også en skibsbro med en kran
.32
I
den arkivalske undersøgelse blev det konkluderet, at hvis skibs
broen og kranen havde eksisteret, allerede da Trellund købte ejen
dommene, ville anlægget formentlig have været omtalt i de første
pantebreve. Det var nemlig beliggende på ejendommenes fortov og
må have udgjort en ikke ringe del af ejendommens samlede værdi.
Skibsbroen blev i lyset af Trellund værftsprojekt anset for fuld
førelsen af den første fase af projektet. Endvidere blev det betragtet
for sandsynligt, at en del af hans låntagning kunne have finansieret
opbygningen af skibsbroen.
Trellunds projekt blev dog aldrig fuldført. På grund af skattere
stancer tog Kronen 21. april 1669 pant i hele hans ejendom
,33
men
da var Trellund dog forlængst væk, han efterlod både sin familie og
sin gæld
.34
Han døde i 1681 i Husum, hvor han ernærede sig som
klog mand og helbredte folk med bøn og håndspålæggelse
.35
Under undersøgelserne af de tre skibsvrag (vrag 1, 2 og 5), der
udgjorde fundamentet i skibsbroen, gjorde udgraveren Chr. Lemée
forskellige iagttagelser, der pegede på, at det ene af vragene (vrag
nr.
2
) var blevet udrustet til sejlads i tropiske have og fundet af en
kokosnød i bunden af vraget indikerede, at skibet faktisk også hav
de været der
.36
På grund af sine iagttagelser og dateringen af vraget satte Lemée
det i forbindelse med Chr. IV's skib Elefanten, der var med på den
første danske ekspedition til Ostindien i 1618-1622. Ligeledes satte
han det i forbindelse med en notits i Chr. IV's skrivekalender d. 20.
februar 1624:
Udi havnen for København blev sjunkede adskillige store
skibe, og tvende bolværker derpå bygte. Iblandt de skibe, som bleve sjun
kede, var der tvende, somgjorde denførste rejse til Ostindien.37
Det er dog uvist hvilket anlæg Kongen hentydede til med beteg
nelsen
tvende bolværker.
I begyndelsen af 1600-tallet blev betegnel
sen bolværk nemlig både brugt på samme måde som i dag men
også om dele af byens befæstning. D. 21. februar, dagen efter Chr.
IV's gjorde sit notat, omtales f.eks. i Rentemesterregnskaberne, at
en del bådsmænd har sat 62 pæle ved den Søndre Skanse på Chri
stianshavn
.38
Dette arbejde kan måske lige så godt sættes i forbin
delse med Kongens notat.
Meget tyder altså på, at der har været flere forskellige anlægsar
210