222 / 275
Henrik B. Frederickson
NOTER
1. KD I, nr. 301
2. KD IV, nr. 789
3. Nielsen, O.
Kjøbenhavns Historie og Be
skrivelse,
bd. II. København 1879, p. 237.
Note 4: J. L.
Wolfs diarium s. 569
4. Ramsing, H. U.
Københavns Historie og
Topografi i Middelalderen Till.
Køben
havn 1940, bd. DI, p. 73
5. Rigsarkivet: Danske Kancelli C, I, 3, 7.
Koncepter og indlæg til Sjællandske tegnei
ser 1681/46
6. Ramsing, Bidrag til det gam le Køben
havns Topografi.
Historiske Meddelelser
om København, bd. III,
København 1911-
1912, p. 77-79
7. Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Christiansbro. Geoteknisk Vurderings
rapport. COW I, juli 1997
8. G rove, G. L.
Kjøbenhavns Havn.
Kjøben-
havn 1908, p. 11 og Lebech, M.
Gamle
skibe gamle huse.
København 1959, p. 38
9. Lindberg, K.
Sirenernes Stad København.
By- og bygningshistorie før 1728, bd. II.
København 1996, p. 309
10. Ramsing 1912, p. 72 og
København fra
Bispetid til Borgertid,
Forchhammer, O.
(red.). København 1947, p. 72
11. Lind, H. D.
Kong Kristian den Fjerde og
Hans Mænd paa Bremerholm.
København
1889, p. 368-371
12. KD n , nr. 794 og Lebech 1959, p. 20.
Note: Rigsarkivet, Rentemester udgående
regnskab 1625-26, 53
13. U dgravningsrapport på Københavns
Bymuseum : Strandgade - W ildersgade.
KBM 1683
14. KD V, nr. 356
15. Jvf. Skipperlaugets privileriger, KD III,
nr. 174:
Pkt. 18
16. Lindberg mente i 1996 ( bd. I, p.358), at
Balfours problemer opstod, da han ind
drog Strandgade i sin ejendom, og at
G rønnegårds H avn derved lå inden for
det, han betragtede som sit område. Det
te er dog ikke korrekt. I Balfours skøde
om tales ejendommen som
itt wor och
chronens hus, platz, iord, grund och eigen-
domb udi Christianshaffn... och med sin
fortog och haffn udi stranden
(KD II, nr.
794). Balfour havde hele tiden i kraft af
sit skøde rettighederne til den del af hav
nen, der lå ud for han ejendom. Kirsten
Lindberg har i det seneste bind i sin
Københavns historie:
Sirenernes Stad
København. By- og bygningshistorie før
1728, bd. IV.
København 1998, p. 15,
ændret holdning til dette spørgsmål og
forklarer nu stridighederne om retten
til havnen ud fra de modstridende hav
nerettigheder.
17. KDV,nr. 254
18. KDV,nr. 327
19. KD III, nr. 174.
Ordbog over det danske Sprog:
Lægter
Fladbundet fartøj (pram) uden rigning,
undertiden forsynet med kran o.lgn.,
der anvendtes til transport af varer, til
lette (ægte) skibe.
En lægter, hvorved fregatter kunne kiøl-
hales og tillige kan være defensions-
pram eller dunkraft.
20. Hassø, Arthur G.
Københavns Skipper-
laug 1634 - 1934.
København 1934, p.
21.
Når Chr. Lemée i sin artikel, Adskillige
store Skibe.
Skalk, nr.
2
1999,
p. 5-10,
mener, at
Fra Københavns skipperlaugs ved
tægter (1634) ved vi, at der ved Grønne
gårdshavnen fandtes en »bradbænk«
(p. 7),
så er dette udtryk for en fejllæsning af
laugets ældste privilegier, idet der kun er
tale om tilladelsen til at etablere en sådan.
21. KD III, nr. 157
22. KD V, nr. 327, 356 og 396
23. KD V, nr. 410
24. KDI, nr. 452
25. KD III, nr. 270
26. KDI, nr. 482
27. KD III, nr. 720
28. KD III, nr. 1055, p. 792
29. Frederickson, H. B. og Schiellerup, R
Grøn
negårds Havn. Beretning for udgravnin
gerne på den tidligere B&W-grund på
Christianshavn.
KBM 1496. p. 6 -35. Kø
benhavns Bymuseum 1997
30. Nuværende Strandgade 4-10.
Historiske
huse på Christianshavn.
Egevang, R.
(red.). Foreningen til gamle bygningers
bevaring. København 1993, p. 197-210
31. KD III, nr. 933
32. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Chri-
stianshavns Pantebøger: 25/6-1667,
17/3-1668,11/6-1668 og 16/6-1668.
33. Rigsarkivet: Afregninger III. 147-151.
216