224 / 275
Maritime anlæg i Grønnegårds Havn
Af Palle Schiellerup
Under de indledende jordarbejder til etablering af Københavns
fremtidige bydel Christiansbro på Christianshavn i 1996 stødte man
på rester af et skibsværft. Disse anlægsarbejder har gjort det muligt
at foretage en arkæologisk undersøgelse af den daværende Grøn
negårds Havns udvikling før Christianshavns grundlæggelse til
dens endeligt i 1955.
Det var første gang i Danmarkshistorien, at både beddinger og
havneanlæg fra nyere tid, dvs. perioden efter 1660, blev udgravet.
Det, der her skal redegøres for, er de maritime anlæg, som lå på
»landjorden«. De arkæologiske undersøgelser omfattede udgrav
ning af to beddinger, en bradebænk og en skibsbro
.1
Beddingerne
Undersøgelsen kunne på linie med andre forhistoriske og historiske
anlæg fremvise faser. Konstruktionsdetaljer i
fase 1
:
Fasen består kun i stoppebommen. Nede i jorden er der anbragt
to fundamenter til bommen. Disse består udelukkende af træ, men
er dog naglet sammen med jernnagler. Udgravningen fremviste
kun spor efter det ene og et enkelt stykke træ efter den anden. Først
er der anbragt et stykke træ. I dets midte findes et rektangulært tap
hul i stykkets længderetning, som er udstemmet ved brug af et tap
hulsjern. En lodretstående firkantet stolpe med tap i nederste del
skulle indpasses i taphullet. På tværs af det nederste stykke træ lig
ger på hver side af det lodretstående to stykker med indhak, som
bremser, og holder konstruktionen. Hvordan bommen ser ud oven
over jordoverfladen, kunne udgravningen ikke fremvise. En stop
pebom stående ved Spanteloftsbygningen på Nyholm kan give et
fingerpeg. Udgravningens stoppebom må formodes at have set
sådan ud.
Der er således tale om en meget solid og kraftig konstruktion.
Stoppebommen står ikke centralt i forhold til beddingens midte.
Dette kan skyldes, at delene ikke ligger på deres rette plads, eller at
218