223 / 275
Grønnegårds Havn fra naturhavn til havnebassin
Borgerlige civile em beds- og Bestil-
lingsmænd. Trellund & Tuxen:
Extract
aff Christianshavns PanteBoge Anbelan-
gende Jonas Trellunds Eiendoms Pantsæt
telse,
og Lan dsarkivet for Sjælland
m .m .: Christianshavns Pantebøger:
2 1 / 4 1669
34. Rigsarkivet: Afregninger III. 147-151.
Borgerlige civile em beds- og Bestil-
lingsmænd. Trellund & Tuxen: Synsfo-
retningen af 28. november 1674 udført
af Christianshavns m agistrat:
...den
gård, somJonas Trellunds børn boer udi.
35. Dansk Biografisk Leksikon:
JonasJensen
Trellund
36. Lem ée, Chr. Adskillige store Skibe.
Skalk,
nr. 2 1999, p. 8
37. Lemée, p. 5
38. R igsarkivet. R entem esterregnskaber.
Udgift 1 /5 1623 - 1 / 5 1624. Det er uvist,
hvor den Søndre Skanse har væ ret be
liggende, men der kan måske været tale
om befæstningens yderste halvbastion,
der var beliggende overfor Tøjhushavnen.
39. I N ationalmuseet Marinarkæologiske
Undersøgelsers beretning: Lemée, Chr.
Skibsvragene i Grønnegaards Havn.
NMU
1412, 1468, 1478, 1484, 1487, 1490 og
1494, Roskilde 1998
40. Daly, A.
Dendrokronologiske undersøgelser
af tømmer fra »B&W grunden«, Strand
gade 3a, Christianshavn, tidligere Grønne
gaards Havn.
Bd. II, Skibsvrag m.m. NNU
rapport nr. 5. Nationalmuseets 1997
41. Samme bd. III, Bolværk. NNU rapport
nr. 18. Nationalmuseets 1997.
42. Jvf. afsnittet om
SkibesAlder
i Degn, Ole
& Gøbel, Erik. Skuder og kompagnier.
Dansk Søfarts Historie, bd. 2 1588 - 1720.
p. 37.
København 1997
43. Lemée p. 6: ...
da arbejdet seks år senere
var færdigt, og Christianshavn stod fuld
ført... Grønnegård Havn var blevet udbyg
get med bolværker...
Lem ée p. 7:
Nr. 7
(vrag nr. 7) endelig synes bygget omkring
1588, også det er endt som kajfundament,
nemlig da man anlagde molen ud mod sejl
løbet; hvornår det skete, vides ikke sikkert,
men det er muligt, det var endnu mens
Christians 4. levede.
44. Se afsnit om Vestindisk-guineisk Com -
pagnies havn p. 212f.
45. Lemée, p. 7. Se denne artikel p. 212 an
læggelsen af Vestindisk-guineisk Com -
pagnies havn
46. Daly, A.
Dendrokronologiske undersøgelser
af tømmer fra »B&Wgrunden«, Strandga
de 3a, Christianshavn, tidligere Grønnega
ards Havn.
Bd. IV, Skibsvrag. NNU rap
port nr. 19. Nationalmuseets 1997
47. Se note nr. 42, jf. afsnittet om
Skibes
Alder i Dansk Søfarts Historie,
p. 37
48. Daly, A.
Dendrokronologiske undersøgelser
af tømmer fra »B&W grunden«, Strand
gade 3a, Christianshavn, tidligere Grønne
gaards Havn.
Bd. III, Bolværk. NNU rap
port nr. 18. Nationalmuseets 1997.
49. Rigsarkivet: DanskeKancelliC, 1,3,7.
Kon
cepter og indlæg til Sjællandske tegneiser
1681/46
50. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø
benhavns Bytingsprotokoller. Skøde af
20. juni 1687.
51. KD VII, nr. 131
52. KD III, nr. 1052 p. 748: Christianshavns
Kvarter nr. 14
53. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø
benhavns Bytings Skødeprotokoller:
17/6 1743 og Ordbog over det Danske
Sprog:
Skibsredskab. Hvad der hører til et
skibs udrustning; især somfællesbetegnelse
for mast, sejl, tovværk m.m.
54. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø
benhavns Bytings Skødeprotokoller:
16/6 1749
55. Rigsarkivet: Danske Kancelli. Koncept
til Sjællandske åbne breve, 11/10 1743,
nr. 322 og Stadskondutørembedet:
Grundtaxtmatrikulen af 1755
56. Rigsarkivet: Rentekammeret 2242.11.
Kgl. resolutioner og reskipter m. bilag
1720-71
57. Landsarkivet for Sjælland m.m.: Kø
benhavns Bytings Skødeprotokoller
3/3 1749
58. Stadskonduktøren. Målebrev 25/1 1748
og Rigsarkivet: Søkrigs Kancelliet. Kan
celliekspeditioner, koncepter 1735-
1847:12/3 1748, nr. 50.
59. Klem, K. Skibsbyggeriet i Danmark og
Hertugdømmerne i 1700-årene, bd. I-II.
Søhistoriske Skrifter XIV.
Handels- og Sø
fartsmuseet på Kronborg 1986, pp. 94-95
60. Stadskonduktøren: Målebrev 20/5 1756
61. Havnevæsnets Arkiv: Jacob Holms &
Sønners ansøgning af 6/6 1919
62. Stadskonduktøren: Målebrev 30/12
1955.
217