HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Henrik B. Frederickson

sandsynligt, fordi hans grund var den sidste, der lå ud imod det

uopfyldte areal i Christianshavns sydvestligste hjørne, inddraget

gadeforløbet i sit værft netop for at undgå den bekostelige og be

sværlige opfyldning af fortovet på gadens modsatte side.

Stridigheder om retten til havnen

De havnerettigheder, som Balfour og de øvrige grundejere i Strand

gade fik af Chr. IV, blev årsagen til en langvarig tvist mellem Chri

stianshavn og København. Grønnegårds Havn havde tilhørt Kø

benhavn allerede fra 1556, og borgmestre og råd havde haft retten

til at opkræve havnepenge af de skibe, der overvintrede i havnen

.15

Da Chr. IV lod Christianshavn anlægge og gav grundejerne i

Strandgade havnerettighederne ud for deres grunde, kom de, der

havde grunde i den sydlige del af Strandgade, i vanskeligheder.

Deres havnerettigheder omfattede dele af Grønnegårds Havn, som

i forvejen tilhørte København

.16

Allerede da Chr. IV i 1632 lod sagen undersøge for første gang,

må der have været åbenlys ballade. De stridende parter skulle ind

stævnes og hver især medbringe de dokumenter, der beviste deres

adkomst til havnen; men sagen blev åbenbart ikke afsluttet

.17

To år

senere anmodede Chr. IV lensmanden på Københavns Slot, Niels

Trolle, om at føre tilsyn med, at de private grundejere i området

omkring Grønnegårds Havn ikke opkrævede havnepenge -

eller

noget sligt der hen tydis kand.18

Den 22. december 1634 blev Københavns Skipperlaug stiftet, og

blandt dets rettigheder var retten til at opkræve havnepenge i

Grønnegårds Havn igennem en tiårig periode. Lavet skulle til

gengæld holde havnen vedlige og selv bekoste opsætningen af for

tøjningspæle m.m. Lavet fik tillige tilladelse til at etablere en brade-

bænk og en lægter til kølhalen af skibe

.19

Det er dog højst tvivlsomt

om bradebænken nogensinde blev etableret, for da Skipperlauget

d. 11. december 1643 fik forlænget sine rettigheder for yderligere 5

år, så blev kun lægteren omtalt

.20

Det er nærliggende at se Københavns overdragelse af rettighe

derne til Grønnegårds Havn til det nyoprettede Skipperlaug i sam

menhæng med Balfours død omtrent seks måneder tidligere

.21

Københavns borgmestre og råd har vel anset tvisten om havnen for

afsluttet ved den væsentligste modstanders død; men problemerne

omkring Grønnegårds Havn var ikke løst.

2 0 6