205 / 275
vet, og meget tyder på, at en ny mur blev rejst på de middelalderli
ge fundamenter. Disse blev ved den lejlighed forstærket med »sto
re kamp«, som kilderne omtaler. At Valkendorf valgte at videreføre
de middelalderlige befæstningstraditioner med en mur kan undre,
for på daværende tidspunkt var befæstningskunsten ude i Europa
gået ind i de store jordværkers æra.
Hvor Valkendorf videreførte de middelalderlige og forældede
traditioner, valgte Christian IV at lade sit store prestigeprojekt - en
total ombygning og modernisering af befæstningen omkring byen
- være en illustration af en ny epoke i byens og landets historie.
Befæstningen, som blev opbygget efter de nyeste europæiske for
svarsprincipper, skulle vise København som en moderne by, som en
renæssancefyrstes uindtagelige residensstad. Det var muligt
arkæologisk at dokumentere sløjfningen af den gamle befæstning
og arbejdsgangen i opbygningen af den nye kurtine med Vandport
og den foranliggende, sejlbare voldgrav.
De arkæologiske undersøgelser af de to befæstningsfaser mod
svares af et meget forskelligartet skriftligt materiale. Valkendorfs
ombygning i begyndelsen af 1580érne var bekendt, men omfanget
og udseendet på den nye befæstningsfase kendtes kun ud fra Val-
kendorfbogens særdeles summariske oplysninger. De arkæologiske
undersøgelser gav derfor ny - og overraskende - viden om arbej
det, der viste sig betydeligt mere omfattende, end de skriftlige kil
der lod ane. De arkæologiske undersøgelser har for første gang
kunnet give et klarere billede af Valkendorfs befæstning.
Kildematerialet til Christian IV's efterfølgende store befæstnings
projekt er anderledes omfattende, og Rentemesterregnskaberne og
kortmaterialet gav et detaljeret forhåndskendskab til aspekter ved
rørende befæstningens opbygning og udseende. De arkæologiske
undersøgelser kunne i dette tilfælde understøtte de skriftlige kil
ders udsagn; der viste sig endda en bemærkelsesværdig overens
stemmelse mellem overleverede kilder og de arkæologiske iagtta
gelser. Selv den stilstandsperiode i byggeriet, som førte til bygme
sters Schmalfeldts afskedigelse, kunne dokumenteres.
Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv
199