12 / 229
K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B
antallet, og da det senere blev nødvend ig t at tarifere efter Forbruget,
medførte dette her som i andre Byer stor U r o blandt Abonnenterne.
I K jøb enh a vn fandt man en heldig Løsn ing ved i Stedet for Betaling pr.
Samtale at fastsætte Abonnementsafgiften for større eller mindre Grup?
per a f Samtaler; da et saadant Takstsystem ikke fordrer saa stor Nøj*
agtighed for Tæ llingens Vedkommende, kunde man — hvad der teknisk
set er simplere — tælle O p k a ld i Stedet for Samtaler. Abonnen terne til*
fredsstilledes ved, at man indrømmede en
33
% Rabat, saaledes at den
Abonnen t, der havde
3000
Opringn inger, kun skulde betale for
2000
Samtaler. For Hovedcentralen indrettede man Tæ llin g paa Centralen,
medens man for Distriktscentralerne anbragte en Tæ ller i Abonnen ten s
Apparat, der indrettedes saaledes, at Opk a ld e t ikke skete ved A flø ftn in g
af Telefonen, men ved T r y k paa Tælleapparatets Knap. D e rv ed kunde
Abonnen terne selv føre Kon tro l med deres Benyttelse a f Telefonen lige*
som ved Gasmaalerne. Kontoret for Samtaletælling fik paa Forespørgsel
Tællerens Udv isende meddelt af Abonnenterne. Selskabets Princip med
Hensyn til Betaling var, at man ikke krævede Betaling for allerede hafte
Samtaler, omend nok saa mange, men kun forlangte, at Abonn en ten
overgik til en Takstklasse, svarende til hans paaviselige Samtaleforbrug.
D e t er ovenfor nævnt, at Telefontrafiken i store udenlandske Byer
voksede saa stærkt, at det b lev fo rbundet med næsten uoverkommelige
Vanskeligheder at tilvejebringe tilstrækkelig mange Telefonistinder, og
derfor er man kommet ind paa Anv ende lse af automatisk Betjening.
Medens den automatiske Betjening næppe byde r særlige Fordele i Byer,
der kan nøjes med en enkelt Central, er Fordelene ved Au toma tiken
betydelig i Storbyer med flere Centraler. Bortset fra Centralledningerne
er det nemlig for Au toma tiken ligegyld igt, om Forbindelsen sker over
den Central, som Abonnen ten er indført til, eller over andre Centraler.
Karakteristisk for de hidtil anvendte automatiske Systemer er den
saakaldte Nummerskive, h vo r ved Abonn en ten kan afsende et A n t a l
Strømstød svarende til hvert Ciffer i det Telefonnummer, han ønsker
Forbindelse med. D e t automatiske Telefonsystem formindsker i meget
høj G r a d Anvendelsen af Telefonistinder, men kræver til G en gæ ld
kostbare o g meget sammensatte Centralanlæg. Fordelene derved er imid*
lertid saa store, at Au toma tiken bliver indført i de fleste store Byer, men
do g endnu ikke er helt gennemført i de største.
Hoved fo rd elen ved Au toma tiken er som nævn t, at den kostbare
T r u n k in g undgaas, men i denne Henseende er man allerede naaet langt
igennem det kjøbenhavnske System, hvo r der ingen T runk ing finder Sted
imellem de store Abonnen ter indbyrdes. For Hovedcentralens Vedkom*
10